- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
488

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. En storm i det indre. — Vort huslige liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ivei med dette, de riggede sig ekstra til og surrede
klæderne igjen overalt, hvor der var mulighed for sneen at
trænge sig ind. Balto var først færdig, jeg saa efter ham
gjennem aabningen, idet han gik; men han havde ikke
taget mer end nogle skridt ud i sneraaket, før jeg ikke
kunde se ham længer. Kjælkerne var næsten helt forsvundne,
han maatte lede efter dem, og det var ikke lidet
arbeide med at komme til den mad, vi trængte.

«Da Kristiansen skulde ud af teltet for at faa sat flere
stormbarduner paa luv teltvæg, tog vinden slig, at han
maatte krybe paa fire. Trods de mange hindringer kom
dog alt i nogenlunde orden. Ved hjælp af ski blev den
udsatte teltvæg forsvarlig støttet paa kryds og tvers
indenfra, og under mønestangen blev der anbragt skistave til
forstøtning. Vi kunde nu være nogenlunde trygge for,
at det holdt. Saa blev alle aabninger og sprækker, saa
godt det lod sig gjøre, tilstoppede med reserveklæder og
lignende, ganske tæt fik vi dog teltet aldrig, lidt efter
lidt dannede der sig store snefaner inde hos os, og
rummet, som var lidet nok før, blev stadig mindre dels paa
grund deraf, dels paa grund af sneen, som tyngede paa
udenfra.

«Vi havde det dog ganske lunt og godt, der vi var,
sneen, som hobede sig op paa udsiden og lidt efter lidt
begravede teltet, gjorde det varmt og beskyttede godt mod
vinden. Men saa lidt efter middag stilnede denne pludselig
af, det var, som man med et slag havde hugget den over,
— det blev fuldstændig vindstille. En uhyggelig taushed
kom over os, vi forstod alle, at næste øieblik vilde den
komme endnu sterkere igjen fra den modsatte kant; det
føltes fuldstændig, som det maa være ombord i et skib
i en orkan pludselig at faa den velkjendte dødsstilhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:21:43 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free