Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Seilads over indlandsisen. — Land! Land! — Den første drik vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverdrup, som vi snart naaede. Og her ventede vi nu paa de
andre, hvilket i den gjennemtrængende vind og uden noget
ly var en tarvelig fornøielse. Sverdrup fortalte, at han
havde seilet friskt væk, fandt, det gik udmerket, og troede,
han havde os to siddende bagpaa; han kunde jo intet se
agterover for seilet. Da han saa havde seilet en lang
stund, blev det ham lidt paafaldende, at det var saa taust
med passagererne der agter, og han gjorde et tilsprang
til en konversation, men der kom intet svar; han seilede
endnu lidt, saa forsøgte han sig igjen, nu høiere end før;
men det var fremdeles lige taust; saa endnu høiere, og saa
skreg han, alt han orkede; men nei, der var og der blev
stille. Det maatte undersøges, hvordan dette hang ihop,
han luffede til, han gik agterover for at titte bagom seilet;
men lidt lang blev han nok i ansigtet, da der ingen
fandtes; han forsøgte at se gjennem snefokket den vei, hvorfra
han var kommen, det forekom ham, som han kunde øine en
sort prik langt agterud — det var min ubetydelighed, siddende
paa de tabte blikkasser — og saa laarede han seilet, hvilket
ikke var noget let arbeide i vinden, og gav sig til at vente.
Men det varede og det rak, før de andre kom; det
var saavidt vi kunde skimte skuden gjennem snefokket;
men der var intet seil paa den, og af karene kunde vi
intet se. Endelig øinede vi dem som smaa, sorte punkter
langt oppe i bakken. En stund efter blev seilet heist, det
voksede og voksede, og snart var de hos os.
Vi surrede nu vore kjælker endnu bedre sammen og
lasten forsvarlig fast, forat ingen gjentagelse af dette
skulde kunne gaa for sig. Saa fæstede vi paa kjælkerne
agter nogle tauge til efter behag at holde os i eller binde
os fast med, mens vi stod paa skierne. Paa den vis gik
det ypperlig, og det var i sandhed en glad skifærd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
