- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
544

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Nedover mod Ameralikfjorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skistav ned til fjorden; men spanter havde vi ikke, og
dertil skulde jo de bøiede askestænger i kjælkerne have
tjent. Nu laa de imidlertid deroppe, og det vilde mindst
tage 2, om ikke 3 dage at hente dem; det gjaldt derfor
at finde noget at sætte isteden, og det laa da nær at ty
til vidjekjærene, som paa flere kanter omgav os. Balto
skulde hjælpe med syningen, mens de andre allerede
næste morgen skulde vende tilbage efter tøiet ved
indlandsisens rand.

Om morgenen den 27de september tørnede vi tidlig ud,
kogte vor sidste portion the, hvortil vi spiste en meget knap
frokost, bestaaende af brød og lidt pemmikan; af denne sidste
vare havde vi vistnok taget en forsvarlig ladning med fra
vor store beholdning ved indlandsisen; men vi havde spist
forbausende meget deraf (18 plader af 25), og af det tilbage
blevne trængte Sverdrup og jeg, hvad vi kunde faa til vor
baadtur; thi ingen kunde vide, hvor længe den vilde vare.

Efter frokost gik Sverdrup og Balto straks igang med
baadbygningen, mens jeg tog nogle observationer, og de
andre lagede sig istand for at vende tilbage.

Efter at have faaet uddelt sin proviant for dagen,
bestaaende af brød og lidt kjødpostei for 2 maal samt
lidt kjødpulverchokolade, var de snart færdige til at sætte
af og fik nu sammen med Balto, som jo senere skulde
komme efter dem, sin instruks. Af udrustningen maatte
først og fremst alle instrumenter, dagboger, journaler o. s. v.
tages vare paa, af det øvrige maatte saa meget, som det
lod sig gjøre, bringes med; at intet af provianten lagdes
igjen, siger sig selv.

Saa drog de afsted op gjennem dalen, ledsagede af de
bedste ønsker og det herligste veir, og vi fortsatte med
baadbygningen. Oprindelig havde det været min tanke at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free