Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Sjøreisen i “den halve baad“ — Ankomst til Godthaab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klør, saa godt og saa hurtig vi kunde; det varede ikke længe,
inden de første var forsvundne med hoved, fødder og alt;
saa tog vi fat paa de næste med mere ro og mere nydelse
og drak suppen til. Ja, sproget eier neppe ord nok til at
beskrive de to vildmænds velbefindende, som hin kveld
sad ved Ameragdlas nordre bred og grov op i gryden
med fingrene, mens skinnet fra baalet blev næsten
fordunklet af et usedvanligt nordlys. Det flammede baade
i syd og i nord; men pludselig var det, som der jog en
vældig hvirvelstorm over hele himmelen og drev alle
flammerne foran sig og sammen i en hvirvlende ildmørje oppe
nær zenit, øiet næsten blendedes af den sterke lysning.
Saa minkede stormen, lyset svandt lidt efter lidt, og tilslut
seilede kun enkelte matte lystaager hen over stjernehvælvet,
som atter tindrede med sin forrige glans. Man stod der
undrende igjen, — sligt nordlys har jeg aldrig seet hverken
før eller siden. Og der nede under os laa fjorden mørk
og rolig.
Den næste dag (30te september) gik det ikke saa
godt som den forrige. Ud paa formiddagen fik vi nemlig
modvind, og den blæste tilslut saa haardt, at vi istedenfor
at gaa frem, gik tilbage, og vort lille nøddeskal
vippede op og ned paa bølgerne, saa det mest saa ud, som
det vilde vippe os tilbunds. Det var dog en god sjøbaad,
der kom ikke en vanddraabe ind til os, naar undtages den
rigdom deraf, som lækkede ind gjennem seildugen i
bunden; men tung at ro mod vinden var den, vi maatte der
for drage paa land, tage os en lur og se, om ikke vinden
mod kvelden skulde løie af. Dette hændte virkelig ogsaa,
og vi gik igjen i baaden. Det varede nu ikke længe,
inden vi kom til «Nua», den odde, hvor Itivdlek-fjorden
— en arm af Ameralik-fjorden — skjærer nordefter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
