Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græsbevokset li. Vi satte her slæderne paa marken og
belæssede dem med de øvrige sager, og nu gik det let og hurtig
ned til elven, som løb lige under; men her saa det til
gjengjæld alt andet end lovende ud. Elven var ikke til
at kjende igjen, — i løbet af de fire døgn, som var
hengaaede, siden vi sidst var ved den, var vandet vokset til
mindst det firedobbelte. Over den maatte vi imidlertid;
thi længere nede skjærer den sig lige ind under den
lodrette fjeldvæg paa den side, vi befandt os, saa det ikke
var tale om at komme frem der, og desuden havde vi
vort telt og de øvrige ved fjorden efterladte sager paa den
anden bred. Paa det bedste vadested havde elven en
bredde af vel ioo alen, og denne strækning maatte altsaa
tilbagelægges 3 gange, idet vi maatte gjøre 2 vendinger
for at faa alt over. Mens begge lapper beholdt klæderne
paa, for derved at beskytte sig noget mod det iskolde
vand, foretrak Kristiansen og jeg at trække benklæder og
strømper af for at have disse tørre. Skoene beholdt vi
dog paa for ikke at ødelægge fødderne paa de skarpe
stene. Strømmen var strid, og vi maatte derfor tage hver
vor bambusstok i haanden til støtte og til at føle os
frem paa den ujevne bund med; thi skulde vi være saa
uheldige at faa benene revet unda os, vilde vi neppe være
komne til at sætte dem under os igjen, da den store vegt,
vi bar paa ryggen, nok vilde sørge for at holde hovedet
nede og benene iveiret. En kold fornøielse var det i
sandhed at vade disse tre til fire hundrede alen i isvand,
som naaede os helt op paa maven. Kristiansen og jeg var
aldeles blaa om benene, da vi endelig var færdige dermed,
men efter at have gnedet dem og atter faaet de tørre
klæder paa, havde vi fuldstændig gjenvundet varmen i dem,
mens de to lapper fremdeles maatte beholde de vaade og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
