Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sin beretning, «at punsen blir tynd, naar man af en flaske
akevit lager 6 flasker puns; — det smagte af ingenting.»
«Heller ikke cigarer manglede, og vi sendte snart
mægtige røgsøiler ud i teltet, ligesom vi vilde søge
hurtigst muligt at indhente det forsømte. Nansen skrev, at
han og Sverdrup levede som prinser hos kolonibestyrerens
i Godthaab; men vi følte os heller ikke mindre til
fredse i dette øieblik, og vi var alle enige om, at det var
den hyggeligste aften, vi havde tilbragt i teltet; thi
bevidstheden om, at vore kamerater havde naaet vel frem, og at
vi daglig kunde vente baade, havde slukket alle sorger.
«Der var en livlig sprogforvirring i teltet af norsk,
lappisk og grønlandsk; med vore gjester, Peter, en fanger
fra Godthaab, og Silas, en dygtig renskytter fra Umanak,
faldt det ikke vanskelig at underholde os, idet vi foruden
gebærder tyede til vort grønlandske leksikon og vor
sproglære. De var begge oplyste grønlændere, som ikke alene
kunde læse og skrive, men ogsaa tegne. Deres rids af
nogle bygninger i Godthaab og Umanak var saa gode,
at vi kjendte originalerne igjen, da vi fik se dem.
«Det var først langt paa kveld, at vi kunde bekvemme
os til at gaa til ro. Kristiansen, Balto og jeg krøb i den
ene sovepose, Ravna og de to grønlændere i den anden.
Søvnen skulde dog ikke komme straks, da vore to gjester
nemlig straks begyndte at synge salmer. De sang tre
efter hverandre, derpaa bad de «Fader vor». Hvad denne
aftenandagt skulde betyde, kan jeg ikke sikkert sige,
muligens var det, fordi de befandt sig blandt rent fremmede
mennesker.»
Den følgende dag gik Silas paa renjagt. Dietrichson
havde brændende lyst til at følge med, men vilde ikke
svigte sine kamerater, da de, efter hans bestemmelse, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
