Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dag skulde begynde at bære sagerne længer ud mod
næsset ved den aabne fjord.
I sin beretning om den dag siger Dietrichson: «Under
et af vore tarvelige maaltider inde paa indlandsisen blev
der engang tale om, hvilken ret vi helst ønskede os i det
øieblik. Vi følte et sterkt savn af fedtstof og holdt
derfor alle paa smørgrød. Nansen lovede da, at naar vi
naaede frem til Godthaab, skulde vi faa denne ret. Blandt
alle de gode sager, han havde sendt ind til os, var da
ogsaa smør og hvedemel. Vort første varme maaltid, efterat
vi havde modtaget proviantforsyningen, bestod derfor af
den saa ofte omtalte grød, og det manglede ikke paa
appetit. I begyndelsen havde vi lidt betænkeligheder med
helt at tilfredsstille denne, men saa tænkte vi: «Aa pyt,
vi har taalt saa meget andet, saa taaler vi vel det med,»
og dermed klemte vi paa, det bedste vi orkede.
«Vi laa endnu og strakte os i græsset efter maden
og dampede paa vore piber, da en fik øie paa vor ven
Silas oppe i lien; han kom nedover mod os, bærende noget
stort og tungt paa ryggen. Mon det virkelig var en ren?
Enkelte mente jo, andre nei. Saa fik vi se renhornet rage
op over skulderen, og glade blev vi alle; men lapperne
blev aldeles vilde; thi nu skulde de endelig atter faa smage
sin nationalret. Balto løb ham imøde, hoppede og dansede
omkring ham og vidste ikke, hvordan han bedst skulde
finde udtryk for sin glæde.»
Gryden blev straks igjen sat over. Uagtet det bare var
hengaaet en god time, siden smørgrøden var spist, saa gik
de nu paa en ny frisk igang med renkjød, marvben og
talg, og det med saadan kraft, at alt, hvad Silas havde
bragt med sig, var fortæret inden kvelden.
«Man ser saaledes», siger Dietrichson, «at vore maver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
