Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig saa hurtig som den dag. I en, to, tre var alt
pakket sammen; enhver af de fremmede tog sin ting, og af
sted bar det med hele karavanen mod baadene.»
Snarest muligt drog de nu afsted. Paa nordsiden af
fjorden blev der gjort en liden stans for at koge kaffe og
holde gilde, mad uddeltes til de mange grønlændere, som
for længere tid siden havde opbrugt sin niste. «Vor ven,
renskytteren, trakterede nu», fortæller Dietrichson, «sine
landsmænd med den efter deres mening mest velsmagende
del af renen. Renmavesækken toges frem, og synet af
denne bragte allerede grønlændernes tænder til at løbe i
vand; forsigtig aabnedes den, og indholdet uddeltes til
lækkermundene, som, efter at have fortæret den tildelte
portion, omhyggelig slikkede sine fingre for ikke at gaa
glip af noget af denne sjelden fine ret.» Derefter gik reisen
hurtig videre; konebaaden maatte snart stanse og bringes
paa land, forat det vaade skind kunde tørres lidt; men den
anden baad med ekspeditionens deltagere fortsatte udefter.
Dietrichsons beskrivelse af turen er saaledes:
«Jo længere det led ud paa dagen, desto smukkere
blev veiret, og ved middagstiden havde vi et straalende
solskin. Fjorden laa speilblank omkring os, og de høie,
steile fjelde, der omgiver den, havde rig anledning til at
beundre sin egen skjønhed i det speilbillede, som de
kastede i vandet. Magelige laa vi i agterstævnen paa den
hvidmalede lille baad og kunde i ro hengive os til
betragtningen af den storslagne natur omkring os. Da solen
senere paa dagen kom lavere, og fjeldene kastede sine
lange skygger henover vandspeilet, syntes naturen at gjøre
selv de tidligere saa muntre og glade grønlændere høitidelig
stemte; thi den livlige konversation og den glade latter
forstummede efterhaanden, indtil tilslut en fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
