Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Jagttur til Ameralik-fjorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
raabe: «tugtut» (ren); som et lyn fór ogsaa mit hoved et
par alen nedover mod jorden — der stod 6 dyr ikke langt
borte! I en fart trak vi os tilbage, saa vi blev dækkede
af en haug. Hurtig fik jeg frem min hvide overtræks
skjorte af lærred og dertil hørende bukseben, forfærdigede
for anledningen; Joels ansigt ved at se mig iføre denne
mundering, udtrykte den mest uforbeholdne forbauselse,
og han udbrød i et eneste: «Tupinnekaok!» (du store
alverden). Han opdagede dog straks fordelen ved denne
snelignende dragt, opfordrede mig derfor til at gaa først og
krøb saa bag min ryg. Før vi kom nærmere, maatte vore
vaaben eftersees, sne og is fjernes fra sigterne o. s. v. For
at være hurtig færdig til nyt skud med sin mundladerifle,
tog Joel en kugle i munden; jeg fandt, at dette var et meget
praktisk sted, og uden at tænke paa kulden gjorde jeg
ligedan med en riflepatron; men neppe berørte metallet
tungen, før denne hang fast; jeg rev patronen ud, men tog
et stykke af tungen med. Antagelig har jeg skaaret et
frygteligt ansigt; thi Joel fik et anfald af krampelatter.
Patronen anbragtes nu med et par andre inde i den ene
vante, og vi krøb forsigtig fremad. Det er just ikke
noget let arbeide at gaa stille og ubemerket, naar man for
hvert andet skridt falder i sneen til maven, ned mellem de
svære rullestene i et grønlandsk bækkeleie; skierne havde
vi selvfølgelig maattet sætte igjen, vi kunde ikke krybe
paa dem. Mit hvide overtræk gav imidlertid et ypperligt
vern, hvad synet angik, lyden dæmpedes af sneen, og lille
Joel skjulte sig, saa godt han formaaede, bag min brede
ryg, eller rettere den legemsdel, som ligger lidt bagenfor,
naar man kryber paa alle fire.
Endelig kom vi op paa kanten af en bakke og havde nu
hele renflokken paa en slette foran os, men langt udenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
