Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dagbogsoptegnelser fra Sardlok og Kangek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godthaab, og det var en uvant motion for armene, ligesom
den tvungne stilling med de ret udstrakte ben i kajaken
virkede helt trættende for den endnu uøvede; da det led
ud paa eftermiddagen, var det derfor ikke uden længsel,
jeg tænkte paa Sardlok. I Joel havde jeg imidlertid som
læseren véd, en munter følgesvend, snart sang han viser
— fremdeles «den evig glade kobbersmed» — snart fortalte
han en hel del uforstaaelige ting om de steder, vi reiste
forbi, snart gjorde han, naar han saa en flok edderfugle
komme flyvende, nogle forfærdelige anstrengelser for at
faa bøssen op af kajaken, hvilket kun engang lykkedes
tidsnok, og da skjød han bom — han var ingen mesterskytte
—, snart brølede han, at han maatte tilland, og saa
roede han, alt han orkede, indover for at faa tømt kajaken,
som var halvfuld af vand; den var nemlig ligesom alt,
hvad der tilhørte den mand, i meget slet stand, og den
lækkede ubarmhjertig.
«Kvelden var mørk — Sadlen og de andre tinder stod
truende og stængte paa østsidsen af fjorden; men over os
tindrede stjernehvælvet funklende klart, og mens vi roede
tause paa siden af hverandre, hørtes ingen lyd uden
aarernes dyp i vandet og dettes rislen langs kajakernes sider.
«Endelig som vi kom forbi en odde, smilede lys os
venlig imøde fra land, og vi var fremme. Doktoren var
kommen en stund før os. At krybe gjennem husgangen,
at komme ind i disse smaa rum, bli modtaget og pleiet
med den eskimoiske gjestfrihed, det har sin egen tiltrækning.
«Det er i huset hos den gamle kateket Johan Ludvig,
jeg opholder mig; foruden ham og min ringhed bor her
hans hustru, en datter og en ung søn. Johan Ludvig
fortalte mig med synlig stolthed, at hans bedstefar havde
været en nordmand, som var bekjendt for sin ubændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
