Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dagbogsoptegnelser fra Sardlok og Kangek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Minderne fra gamle dage, da han var pladsens første fanger,
dukkede atter frem, og han blev aldrig træt af, naar bare
hosten tillod, at fortælle om sine mange bedrifter; det lyste
i øinene, der kom smil om læben, han var atter i kajaken,
han saa sælen, han løftede den magre, kraftløse arm for at
harpunere, han bugserede hjem i storm og stille. Saa kom
hosteanfaldene, han spyttede blod og sank sammen paa
puden, drømmene sluknede som fagre luftsyner — harpunen
er kastet for sidste gang.
«Doktoren tog ham med sig for at pleie ham paa
Godthaabs sygehus. Snart er han ikke mere.
«I huset her ved siden af ligger Johannes’ fætter Justus,
han var ogsaa engang en af Sardloks bedste fangere, men
er nu endnu værre. angreben af tæring end Johannes og
kan neppe leve længe.[1] Begge efterlader de sig familie,
den sidste har dog flere haabefulde sønner, men Justus
har bare en. Det er uhyggeligt at se, hvor dette stakkars,
elskværdige folk herjes af denne snigende sygdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
