Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dagbogsoptegnelser fra Sardlok og Kangek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa jeg mange gange troede, de skulde gaa sin vei. Dette
kan eskimoen muligens ikke forstaa; thi naturen har givet
ham slige tænder, at han uden vanskelighed trækker ud
spiger med dem.
«Er man kommen under land, bindes kveiten forsvarlig
til siden af kajaken saaledes, at den staar ret op og ned
i vandet med hovedet forover for at gjøre saa liden
modstand under bugseringen som muligt. Derpaa bærer det
hjemover. At komme til Sardlok, bugserende paa disse
store fiske, og bli modtaget paa stranden med de samme
glædestraalende ansigter, som venter enhver fanger, der
kommer med bytte, det var øieblikke med følelser, som
om man havde været et barn, der kommer hjem med sit
første vildt.
«Denne fangst er forøvrigt ikke til at foragte; fiskene
veier saadan fra 100 til 200 kilogram, og det er en god
næring især om vinteren, da der ikke er saa fedt med
anden fangst. Af to fiske, som jeg fik, levede vi, 5
mennesker, i over to uger og havde i den tid næsten ingen
anden føde.
«Som vi en dag i stille, blankt veir laa nede paa
fiskepladsen, sortnede det pludselig i syd, det var søndenvinden,
som kom. I en hast fik alle sine snører op, men før man
endnu var færdig, brød det løs, — først et par svagere
kast, saa i al dens voldsomme vildhed. Sjøen gik
sorthvid foran den, og snart var den rolige vandflade
forvandlet til et eneste skumhav. Strøm og sjø gik mod
hinanden, det toppede og brød i grønhvide skumkavler,
kajakmændene blev helt borte i bølgedalene. Vi maatte
under land for at berge fangsten og os selv, og med sjøen
tvers bar det indover saa hurtig, som aaren kunde tvinge
os frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
