Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dagbogsoptegnelser fra Sardlok og Kangek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Mens jeg har været her, er fangsten daarlig, fuglene
er skyere nu, da solen staar for høit paa himlen, siger de,
men alligevel kommer de dog gjerne hjem med 20 fugl,
tagne paa en formiddag, og dette er alt fanget ved armens
kraft og ved et redskab, gjort af træ og ben. Hvor bliver
det saa af den store fordel, som vi med vore skydevaaben
skulde kunne bringe? — Civilisationens fremskridt er neppe
altid saa store, som vi gjerne vil gjøre dem til.»
Efter 3 uger i Kangek reiste jeg atter tilbage. Ved
den leilighed fik jeg et godt eksempel paa grønlændernes
overtroiskhed. Ved ankomsten til Godthaab blev jeg som
vanlig modtaget af en hel del grønlænderinder paa
stranden. Jeg maa da have været mere tvær og ordknap, end
jeg pleiede; muligens har jeg været træt efter at have
flakket hele dagen om ude mellem øerne efter fugl
Grønlænderne fandt imidlertid straks ud, at jeg havde
truffet et stort, uhyggeligt trold eller væsen (det heder tupilik,
fordi det ligner et telt paa formen), som holder til paa
nogle af øerne derude, og som har den stygge vane at
vise sig for og skræmme livet af enslige kajakmænd, som
kommer i nærheden af disse øer. Naar kajakmændene
kom hjem efter at have seet dette væsen, var de altid
tause lang tid efter. Herpaa tror de fuldt og fast, og
af den grund tør kajakmændene aldrig komme alene til
disse øer, og det skulde ikke tillades mig at flakke omkring
saa meget alene, som jeg gjorde, nu haabede de, jeg havde
faaet en lærepenge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
