Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Paany mod indlandsisen. Umiarsuit! Umiarsuit! (skibet! skibet!). Hjemreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fjordisen, at de atter vaagede at tage skierne paa. En af
dem forsøgte sig vistnok i en liden helding en stund før;
men da han straks faldt, afstod han fra ethvert forsøg.
Paa fjordisen skjød Karl en ringsæl (netsak), som alt
saa ogsaa maatte slæbes frem til kajakerne.
Endelig ud paa eftermiddagen naaede vi disse. Vi
vidste ikke, hvor langt det var paa dagen, da det var
overskyet, og ingen af os havde ur. Jeg ønskede samme
dag at komme til Kornok, da der muligens kunde være
bud om, at skibet var kommet. Uagtet Larserak især
havde liden lyst derpaa, gik vi dog i vore kajaker. Vi
havde imidlertid ikke roet langt, før det viste sig at være
betydelig senere, end vi havde troet, det blev nemlig
fuldstændig mørkt. Da vi ude i fjorden blev modtagne af
en stiv vestenkuling, blev forholdene ikke netop behagelige.
Saa længe vi kunde ro langs landet, gik det dog saa nogen
lunde. Men ved et forbjerg, kaldet Kangersuak, maatte
vi over fjorden for at komme til Kornok, her blev det
værre. Ud for berghammeren stod vind og sjø paa med
fuld kraft, og i mørket var det ikke let at se og vare sig,
naar braattene kom. Vi laa stille og betænkte os, de to
grønlændere spurgte mig, om jeg kunde klare det, men jeg
vilde nødig være vekere end de og spurgte, om de troede,
de kunde klare det. Tilslut drog de ivei, men vi skulde
snart faa føle, det ikke var spøg; især var det slemt for Karl,
som havde sin sæl liggende bag paa kajaken, hvilket gjør
det betydelig vanskeligere at holde ligevegten. Han raabte,
at han maatte tilland for at faa den af, men der var intet
sted at lande, overalt var det stupbratte bergvæggen. Saa
kastede vi da sælen i sjøen for ham, og han bugserede
den nu et stykke; men dette gik for langsomt, og vi maatte
hjælpe ham med at faa den op paa kajaken igjen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
