Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - I. Grønlands geologiske historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store dele af det faste land. De er forholdsvis løse, disse bergarter, og
paa grund af sin ringe modstandsevne vilde de vel have ligget under
for isens skuring, hvis ikke mægtige vulkanske dækker af basalt havde
lagt sig over dem og beskyttet dem mod den almindelige ødelæggelse.
Langs Vaigattets kyster t. eks. ser man da nederst lag, tilhørende
disse yngre formationer med en mægtighed paa 600 til 900 meter, og
over dem ligger basalten, saa at landet hæver sig til en høide paa 1700
til 1800 meter. I de under basalten liggende skifere og sandstene, som
foruden kul ogsaa indeholder lerlag og lerjernsten, er det, at de fossile
planter findes, og det i slig rigdom, saa vel vedligeholdte og paa saa
mange steder, at Nordgrønland maaske af alle lande kan siges at have
de bedste findesteder for fossile planter fra kridttiden og den tertiære tid.
Kullene i Nordgrønland har været kjendt fra gammel tid. Den
bekjendte tyske geolog Giesecke, der som tidligere omtalt reiste i
Grønland fra 1806 til 1813, paaviste, at der i de kulførende lag forekom
fossile planter. Senere iagttagere, som Hink, Olrik, Whymper, Brown og
Pfaff, har samlet forsteninger i disse lag, men fornemmelig har
Nordenskiöld og K. J. V. Steenstrup bragt hjem talrige fossile planter, og disse
er bleven undersøgte af nu afdøde professor O. Heer. Lagene deler
Heer paa følgende maade:
komelagene fra nedre kridt med 88 arter planteforsteninger,
atanelagene fra øvre kridt med 177 arter,
patootlagene fra øverste kridtperiode med 118 arter,
hvortil kommer:
de tertiære lag med 282 arter planter.
Af de i komelagene optrædende 88 plantearter tilhører 43 bregnerne,
10 cycadeerne, 21 konifererne (naaletræerne), 5 monocotyledonerne
(planter med et frøblad) og kun 1 dicotyledonerne (planter med to frøblade).
Bregnerne, som er overveiende, tilhører for en del arter, beslegtede
med dem, som hører hjemme i den tempererede zone. Konifererne
med de vigtigste slegter sequoia og pinus synes paa sine steder at have
dannet hele skoge. Af løvtrær findes kun en poppel.
Ved at sammenligne denne flora med jordens nuværende er Heer
kommet til det resultat, at den midlere temperatur i Nordgrønland, paa
den tid komelagene afsattes, har været mellem + 21 og + 22° C.
Han slutter her fornemmelig fra cycadeerne og fra flere bregner, hvor
hos naaletræerne ogsaa tyder paa et subtropisk klima eller paa et klima,
som i den varmere del af den tempererede zone.
Gaar vi høiere op gjennem lagrækkene til atanelagene med deres
177 arter, finder vi, at floraen her har undergaaet en betydelig forandring.
Af 96 arter fra findestedet ved nedre Atanikerdluk hører ikke mindre
end 57 til dicotyledonerne. Det er løvtræerne, som nu har gjort sin
indtrædelse i mængde — figentræet, lauren og andre strakte dengang
sine grene ud over den grønlandske jordbund. Bregnerne er mer
tilbagetrængte og optræder med 14 arter ved Atanikerdluk, naaletræerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
