Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - I. Grønlands geologiske historie - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mer end rimeligt, og dens sidste levninger maa have bukket ganske
under, inden isen fik sin største udbredelse.
Men saa er der kommet en tid, da isbræerne er begyndt at vige
tilbage og har paa forskjellige steder lagt det yderste kystland bart efter
sig, paa dette har en ny flora begyndt at indvandre fra sydligere lande,
muligens har der vel ogsaa paa nunatakerne kunnet leve igjen enkelte
planter fra før isdækket, og de har atter udbredt sig, saasnart det bare
land blev større. Saaledes kan den nuværende tingenes orden tænkes at
være opstaaet.
Der er imidlertid, som allerede før omtalt, ogsaa store
landstrækninger paa andre kanter af jorden, som engang har været dækkede
under lignende indlandsise. Som de væsentligste af disse strøg kan
nævnes hele det nordlige Amerika lige nedimod 40° og tildels endnu
længere syd, samt det nordlige Europa, hvor indlandsisen fuldstændig
dækkede Skandinavien og derfra bredte sig ud over en stor del af
Rusland, hele det nordlige Tyskland til henimod 50° n. b. samt
England, med undtagelse af den sydligste del. Endvidere var paa
samme tid store dele af Alperne og omkringliggende lavlande dækkede
under is. Af andre lande, som har havt sine indlandsise, kan nævnes
Færøerne, Island, Patagonien og Ny-Zeeland.
Det kan synes merkeligt, at de forskjellige strøg har undergaaet saa
store temperaturforandringer, men endnu merkeligere blir dette, naar man
i flere af de her nævnte landstrækninger har kunnet paavise 2 forskjellige
istider med et mellemliggende varmere tidsrum, hvorunder bl. a. løver,
næsehorn og flodheste skulde have streifet om i det sydlige Englands
skove.
Der er endog geologer, som mener at kunne paavise merker
efter flere endnu meget tidligere istider paa jorden, og enkelte
af disse merker synes at være temmelig sikre; saaledes kan de, der tyder
paa en istid under kultiden, nævnes[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
