Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor ikke lønne umagen her at fordybe sig i dem, saa meget mer som
det vilde kræve megen plads.
For dog at give et begreb om, paa hvor forskjellige kanter man har
søgt sine aarsager, skal jeg omtale nogle af de mest bekjendte theorier,
især da dem, som vil forklare, hvorfor istider indtræffer, og hvordan
indlandsise kan tænkes dannede.
Det naturligste og rimeligste vilde være, om man ved at gruppere
de forhold og kræfter, som nu er i virksomhed paa jorden, paa en
anden maade kunde frembringe de nødvendige betingelser. Det har
ogsaa været gjort adskillige forsøg derpaa, men det kan neppe siges, at
de hidtil har været synderlig heldige.
Man har tænkt sig, at en anden fordeling af land og sjø paa den
nordlige halvkugle vilde kunne frembringe istider. Man har lagt Sahara
under vand, Rusland, Finland og store dele af Tyskland ligesaa og har ment,
at dermed var snart betingelserne for en europæisk istid tilstede; gjennem
eidet ved Panama og Mellem-Amerika slog man en vældig kanal og ledede
derved Golfstrømmen ind i det stille hav og mente, at man snart ogsaa
havde betingelserne for en istid i Amerika. Med andre ord: man har
antaget, at en større udbredelse af vand og en mindre af land vil være til
strækkelig til at frembringe en istid paa visse dele af den nordlige halvkugle.
I saa tilfælde maa imidlertid den sydlige halvkugle for øieblikket have
ypperlige betingelser i denne henseende, klimatet er jo vistnok ogsaa
koldere her end paa den nordlige, men hverken i Patagonien eller paa
Ny-Zeeland er der dog istider, uagtet der engang har været saadanne.
Nær selve polen paa det antarktiske kontinent synes det vistnok at være
en indlandsis; men denne naar ikke lavere bredder end den sydlige
polarcirkel, mens vi maatte have den henimod dobbelt saa langt fra polen
eller ned paa 40° s. br. for at faa noget svarende til udstrækningen af
den amerikanske indlandsis. Hertil vil det dog kunne indvendes, at den
antarktiske indlandsis muligens vilde udbrede sig længer nordover, om
blot landet, hvorpaa den hviler, gjordes større. Men selv om dette skede,
vilde en saadan udbredelse, som ovenfor antydet, neppe være tænkelig,
da aarstemperaturen ikke synes at være saa væsentlig lavere paa de
sydlige bredder, end den er paa tilsvarende nordlige.
Andre har gaaet den modsatte vei og ment, at de ved at gjøre land
udbredelsen paa den nordlige halvkugle større end nu — ved gjennem en
landbro at forbinde Europa med Færøerne, Island og endog Grønland
og saaledes stanse Golfstrømmen —, at de derved kan faa betingelserne for
en istid. Men selv om dette vilde være tilstrækkeligt for Europa, hvilket
det er meget langt fra at være, saa vilde det dog ikke kunne forklare
den amerikanske istid. Desuden maa det erindres, at for dannelsen af
en indlandsis er en stor nedbør eller en stor fugtighed i luften
nødvendig, hvilket altsaa maa komme fra havet, og man bør derfor være
lidt forsigtig med at lægge for meget land op i de arktiske have, det
vil i længden ikke virke befordrende paa brædannelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
