Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogle har ment, at der tidligere kan have været tider, da jordatmosfæren
var meget fugtigere end nu, og at dette kan have været nok til at danne
istider; men paa den ene side har ingen positive grunde været paaviste,
som kunde foraarsage en saadan almindelig tilvekst i fugtighed, og paa
den anden side maatte i tilfælde denne fugtighed falde i form af sne.
Saalænge jorden har havt samme egenvarme og har modtaget den samme
aarlige solvarme som nu, synes dette imidlertid vanskelig at kunne forklares.
Endelig er der dem, som mener, at de af isen dækkede lande laa
før istiden betydelig høiere, end de nu gjør, og har saaledes ydet
betingelser for ansamling af bræer. Man har ogsaa paa enkelte steder ment
at kunne paavise en sænkning efter den præglaciale tid og har troet, at
denne muligens kunde tilskrives islaget selv, idet dette, efterhvert som
det voksede; har med sin vegt trykket underlaget ned. Dette er dog
neppe heller nogen tilfredsstillende grund; thi for dannelsen af en
indlandsis, saa mægtig og sydlig som den amerikanske og den europæiske,
kræves ingen ringe hævning af disse kontinenters hele nordlige dele,
og det er ialfald langtfra paavist. Men selv om saa var tilfældet, maatte
man idetmindste forudsætte 2 hævninger og 2 sænkninger for at forklare
de 2 med sikkerhed kjendte istider. Og før en saadan forklaring kunde
godkjendes, maatte aarsagen til slige store niveauforandringer først
paavises, eller ogsaa at de virkelig har fundet sted.
Men selv om disse forskjellige theorier vilde kunne forklare istiderne,
saa er der dog den mangel ved dem alle, at de ikke kan forklare de
varmere klimater, der, som vi ovenfor har paavist, bl. a. engang maa have
været i Grønland. Med tilhjælp af alle de gunstigste betingelser, der
kan sammenbringes, saa er og blir det dog umuligt fra de nuværende
forhold at frembringe frodige skoge paa Grinnells Land (paa 82° n. br.)
eller at bringe palmer til at spire i Grønlands og Spitsbergens nu isdækte
jordbund. Her maa andre forhold end dem, vi nu kjender, have været
tilstede.
Noget af det mest nærliggende, saafremt man antager, at jorden
engang har været glødende, maa jo være den antagelse, at jorden siden
hin glødende tid har paa grund af varmeudstraaling været i stadig
afkjøling, og at disse de nordlige zoners varme klimater faldt paa en tid,
da jordskorpen var saa meget varmere, som hine klimater antagelig har
været varmere end det nuværende; det vil altsaa, som seet for Nord
grønland, sige en forskjel af 20 til 30° C. Dette vil muligens kunne for
klare hine tiders varme klimat, saafremt det kan tænkes, at en saadan
rig vegetation, som er fundet fra hin tid f. eks. paa Grinnells Land,
skulde kunne trives under de yderlige lysforhold med de mange
maaneders vinternætter og de ligesaa lange sommerdage. Erindres det
imidlertid, at der mellem disse varme klimater sandsynligvis har været
istider, da mister denne paastand ethvert holdepunkt, og selv bortseet
derfra er den aldeles uskikket til at forklare, at der i hvert fald efter hin
sidste varme tid er kommen istider med koldere klimater end nutidens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
