Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Milano, Neapel, Pulkova og flere steder, bestemt at tyde paa en
forandring af polhøiden[1]. Skulde det virkelig være saa, at polen kan
bevæge sig f. eks. saa meget som et sekund i løbet af et aar, da
trænges ikke lange tidsrum, geologisk talt, for at flytte polen betydelige
strækninger, i løbet af 3600 aar vil den kunne bevæges en hel grad, og
til de 20 til 30 graders flytning efter istiden vil der ikke trænges mer
end 72 000 til 108 000 aar.
Hvordan det end maatte forholde sig med disse observationer af en
polforandring, saa er det ialfald sikkert, at astronomerne ikke kan
benegte muligheden af, at den kan gaa for sig.
Vi kan ogsaa pege hen paa et andet forhold, som vi heller ikke
kjender aarsagen til, men som vi dog véd foregaar, og det er
vandringerne af den magnetiske pol. At disse skyldes forandringer af en eller
anden art i selve jorden, muligens i dennes indre (?), maa vel ansees
for sandsynligt, men af hvad art disse kan være, har vi ikke kunnet
paavise. I alt dette er der et stort hul i vor viden, men a priori kan neppe
det ene siges at være mere umuligt end det andet.
Det vanskelige ved denne theori er imidlertid foruden mangelen
paa tilstrækkelige grunde til, at aksen flyttes, ogsaa den, at der maa have
skeet mange flytninger. For at kunne give en fyldestgjørende forklaring
af de varme klimater paa Grønland, Spitsbergen og Nowaja Semblia maa
nordpolen lægges næsten helt over mod Berings-strædet eller endnu
sydligere. Dette kommer imidlertid i strid med den tertiære flora i
Alaska og flere steder. At den paa tertiærtiden skulde have ligget 20°
mod Sibiriéns kyst eller omtrent paa 70° n. br. og 120° ø. l., mener
prof. Nathorst at se et bevis for deri, at Japans tertiære flora tyder paa
et betydelig koldere klima, end der til samme tid maa have været f. eks.
i Grønland. Hvad der endvidere kunde tale derfor er, at bl. a. Spitsbergen
og Grinnells Land ogsaa dengang har, som seet, havt et koldere
klima end den nordgrønlandske vestkyst. Det eneste, som, efter hvad prof.
Nathorst har gjort mig opmerksom paa, han finder at kunne tale imod
en saadan beliggenhed af polen under tertiærtiden, er de sidste fund paa
de Nysibiriske Øer, idet disse har bragt tertiære planteforsteninger, der
muligens kunde tyde paa et varmere klima, end man kan tænke sig saa
nær polen. Disse forsteninger er imidlertid saa daarlig vedligeholdte,
og det hele endnu saa lidet undersøgt, at der for tiden intet kan siges
med sikkerhed derom.
Lidt vanskeligt blir det dog ogsaa at forklare, at man med en saadan
beliggenhed af polen vilde faa findestederne for tertiære planteforsteninger
ved Lenafloden ved Tsjirimyi-kaja[2] paa 85° n. br., paa Kamsjatka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
