Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa 68—69° n. br., paa Sakalin paa 67°, paa Spitsbergen paa 64—65°
n. br. o. s. v.
Det vil altsaa forstaaes, at den tertiære flora maatte have havt
evnen til at udbrede sig paafaldende længere mod polen, end tilsvarende
planter kan under vore nuværende klimatforhold. Men at planterne i
tidens løb skulde have udviklet sig saaledes, at de nu i mindre grad
end før taaler et arktisk klima og de nordlige lysforholde, staar i strid
med alle kjendte biologiske love; ifølge disse maa man tvertimod antage,
at de mer og mer erhverver evnen til at kunne udbrede sig over jorden.
Vi blir saaledes alligevel nødte til at antage en varmere temperatur for
den hele jord og faar ingen forklaring paa, hvad vi her søger besvaret.
Det forekommer mig imidlertid som langtfra bevist, at de tertiære
lag er afsatte fuldstændig samtidig p<ta alle steder af jorden Det, man
støtter denne paastand paa, har fornemmelig været den hyppige optræden
af enkelte plante- og dyrearter; men hvorfor disse behøver at have
optraadt netop samtidig i forskjellige jordstrøg, synes vanskeligt at paavise.
Naar det erindres, hvor længe forskjellige dyrearter eller ialfald dyreslegter
har holdt sig gjennem forskjellige geologiske perioder, hvorledes f. eks.
enkelte fiske (ceratodus) har holdt sig lige fra den fjerne kultid og til
nutiden, om ikke i samme art, hvilket mange har ment, saa dog ialfald
i samme slegt, eller hvordan enkelte brachiopoder (slegten terebratula)
har holdt sig lige fra de allerældste forsteningsførende lag og til nu
tiden, — da maa det let kunne tænkes, at en udpræget fauna maa kunne
vedligeholde sin karakter nogenlunde ens gjennem en meget lang periode.
At tertiærtiden virkelig har varet meget længe, og at der inden den er
rumme tidsgrænser at bevæge sig mellem, synes jo desuden at være
afgjort.
Det synes mig derfor, som at der intet kan være til hinder for
at antage, at saafremt jordaksen overhovedet har indladt sig paa større
flytninger, den da kan have havt tilstrækkelig tid til at foretage flere
saadanne indenfor tertiærtidens ramme. De tertiære forsteningsførende
lag paa de Nysibiriske Øer kan i saa tilfælde være afsatte under
en stilling af jordaksen, mens lignende lag i Japan og andre steder kan
være afsatte under andre aksestillinger. Det er indlysende, at floraen,
men især faunaen, vikle have let for at flyttes til andre steder og bredder,
efterhvert som polen skiftede plads, og klimatet forandrede sig; og de
vikle derved give lag, som afsattes paa steder, hvor de kom hen, samme
karakter, som de paa andre steder havde givet tidligere afsatte lag.
Men selv om muligheden af, at polen har havt forskjellige beliggenheder
i tertiærtiden, indrømmes, saa maa den i en forholdsvis sen tid to
gange bevæges helt over mod Grønland og to gange tilbage derfra,
forat de kjendte istider derved skal kunne forklares. Det blir temmelig
vidtløftige bevægelser, og tilfredsstillende aarsager til dem kan som seet
ikke paavises.
Man har derfor søgt at gaa udenfor jorden for at finde aarsager til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
