Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Isdækkets form og mægtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vor vandring, som gik i noget sydlig retning, altsaa mod forholdsvis
lavere dele af indlandsisen. Vi maa paa den ogsaa være komne tidligere
paa vort høieste punkt, end vi ellers vilde være komne, med andre ord:
høideryggen maa i virkeligheden ligge nærmere landets midte, end det
efter vor rute kan se ud.
Fjernes, saa godt det lader sig gjøre, de uregelmæssigheder i høide
maalene, som kommer af dette samt ogsaa deraf, at vor rute ikke er
lige, saa viser der sig den merkelighed, at indlandsisens periferi i et
snit tvers paa landets længdeakse i den bredde, hvor vi for over, danner
en næsten nøiagtig mathematisk kurve, idet den meget nær falder
sammen med en cirkelbue. Naar den forøgede krumning, foraarsaget
ved jordkuglens form, ikke tages i betragtning, skulde cirkelbuens radius
være omtrent 10 400 kilometer. Det er væsentlig kun nærkysterne, at den
afviger noget fra denne, idet den her falder noget brattere af. Med
andre ord indlandsisen hvælver sig i denne del af landet meget
regelmæssig som en cylinderflade eller muligens rettere keglejlade, med stigning
mod nord, fra den ene kyst til den anden.
Af interesse kan det være hermed at sammenstille stigningsforholdene
i andre dele af indlandsisen, saavidt vi kjender dem fra tidligere
ekspeditioner.
Søndenfor vor rute er der kun paa et eneste sted foretaget under
søgelser, som byder materiale af betydning i denne forbindelse. Det er
paa vestkysten mellem 62° 40’ og 62° 50’ n. br., hvor den danske
ekspedition under kapt. Jensen var inde. Det er desværre ikke noget langt
stykke, som her er befaret; men det er dog nok til, at man kan se, at
et tversnit af isoverfladen ogsaa paa dette sted falder saa nogenlunde
sammen med en cirkelperiferi, hvis radius imidlertid er mindre end den
tidligere — den skulde være omkring 9000 kilometer, naar der fremdeles
ikke tages hensyn til jordens sfæriske form. — Ligesom vor
rute falder ogsaa Jensens brattere af mod kysten end cirkelen. Interessant
er det forhold, at under den inderste del af isvandringen er stigningen
lavere, end den vilde være, om den nøiagtig fulgte cirkelperiferien. Grunden
dertil er tydeligvis den, at isen her ligger i læ af nunatakerne (Jensens
nunataker) og danner ligesom en evje i isstrømmen, mens isen paa den
indre side af nunatakerne er høiere og atter falder sammen med
cirkelperiferien. Saafremt isfladen hvælver sig efter den samme cirkelperiferi
indover, skulde dens høide i midten af landet — som paa dette sted er
ca. 400 kilometer bredt, — være omkring 2080 m.
Gaar vi nordenfor vor rute, finder vi paa det sted (paa 68 1/2° n. br ),
hvor Nordenskiöld var inde, saa langt som han selv trængte frem, en
stigning af isfladen, som næsten lige fra kysten falder forbausende godt
sammen med en cirkelperiferi. Denne cirkelperiferis radius er meget stor,
den skulde uden jordskorpens krumning være omkr. 23 350 kilometer.
Undersøges stigningen under lappernes angivne skifærd, da viser det sig
imidlertid, at denne falder aldeles udenfor og betydelig lavere end
cirkelperiferien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
