Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Isdækkets form og mægtighed - Hvor tyk er den grønlandske indlandsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det maa synes naturlig at der, hvor nedbøren er størst i forhold til
de kræfter, som lægger hindringer i veien for sneens voksen, der maa
ogsaa sne- og islaget bli tykkest. Efter dette kunde det synes rimeligt,
at tykkelsen skulde bli størst henimod kysterne; thi her maa den fugtige
luft, som kommer dragende indover fra havet, afsætte det meste af sin
fugtighed. Allerede snedækkets regelmæssig hvælvede overflade maa
imidlertid bringe mistanke om, at en anden faktor af mer enkel
mathematisk natur virker bestemmende paa formen. Denne faktor er trykket.
Det bør nemlig erindres, at isdækket er en plastisk masse, som er i
bevægelse udad mod siderne. Der hvor modstanden mod bevægelsen er
størst, der maa man ogsaa vente, at massens overflade kommer til at ligge
høiest. Men modstanden mod bevægelsen maa nødvendigvis være størst
paa et eller andet punkt i landets midtre del. Dette punkts
beliggenhed maa for en del betinges af underlagets større ujevnheder, idet disse
kan forøge eller formindske denne modstand. Fra dette punkt aftager
modstanden til begge sider, og vi maa følgelig vente at finde isdækkets
overflade regelmæssig hvælvet, saaledes som vi fandt den.
Den senere omtalte smeltning paa bræens underside maa ogsaa
bidrage til, at snefladen hæver sig mod det indre, idet den tilsteder
isdækket at bli tykkest der, hvor overfladens temperatur er lavest (se
derom senere).
Af hvad her er paavist, maa det fremgaa for det første, at
underlagets mindre ujevnheder ingen indflydelse kan have paa formen af
bræens overflade, og for det andet, at underlagets større ujevnheder heller
ikke kan virke absolut bestemmende, da der her kommer andre faktorer
til udenfra. Det er saaledes ingenlunde afgjort, at bræens høideryg eller
bræskillet, om vi vil kalde det saa, falder lige over underlagets
høideryg eller vandskille. Dette kommer til at afhænge af, om det ellers kan
forenes med nedbørs-, tryk- og smeltningsforholdene. At underlaget dog
maa have nogen indflydelse i saa henseende, er allerede paavist. At
ialfald den skandinaviske bræs høideryg ikke laa over landets vandskille,
synes at være fyldestgjørende bevist. Den maa, idetmindste i den seneste
istid, have ligget op til 160 kilometer i sydøst.
Hvor tyk er den grønlandske indlandsis?
Dette er et spørgsmaal, som vilde være af største interesse af faa
besvaret, men desværre er det ikke let; thi at maale den vilde være
forbundet med store vanskeligheder.
Jeg har tidligere sagt, at Grønland antagelig er et land ligt Norge,
hvad dets fjelde og høideforhold angaar. Gaar vi nu ud herfra og
tænker os Norge dækket under et lignende islag som Grønland, vil vi se,
at endog vor høieste top Galhøpiggen (2560 m.) vilde kommet under
sneen, hvis den kom til at ligge noget saa nær under høideryggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
