Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvor tyk er den grønlandske indlandsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Over steder som Fillefjeld og Hardangervidden vilde bræen bli 1300 til
1600 meter (4000 til 5000 fod) tyk, over bunden af Valders, Hallingdal,
Gudbrandsdalen o. s. v. vilde den bli mindst 1900 til 2200 meter (6000 til
7000 fod) tyk. Paa nogle steder, som over Mjøsen, Randsfjorden og fl.
vilde laget bli endnu tykkere, mens det paa andre steder, som over
fjeldryggene mellem dalene, vilde bli mindre; dets tykkelse vilde her
dog ikke bli formindsket med mer end 1000 til 2000 fod.
Paa Grønland maa jo noget lignende være tilfældet, og om vi end
kan tænke os, at det faste land der tildels kan være noget høiere end
i Norge, saa kan dog neppe bunden af dets dale som regel ligge mer
end 700 til 1000 meter over havet, og over disse dale faar vi saaledes i
det mindste en tykkelse af bræen paa omkring 1700 til 2000 meter, mens
den jo andre steder kan være mindre.
Det tryk, en bræ paa 2000 meters tykkelse udøver, blir ialfald ikke
mindre end 160 atmosfærer, og naar en saadan masse bevæger sig henover
sit underlag, vil det nok forstaaes, at den har en voldsom evne til
at skure paa dette og til at bryde løs og føre med sig alle fremstaaende
ujevnheder. Paa denne maade maa de sig stadig mod kysten bevægende
bræer nok være i stand til i tidernes løb at dybe ud og forstørre de
dale. hvorigjennem de bevæger sig, og jo dybere dalene blir, desto tykkere
blir ogsaa bræerne og desto større deres tryk og som følge deraf deres
gravende evne. Paa denne maade vil det let forstaaes, hvorfor bræerne
ikke kan grave jevnt paa hele underla4et, deres virksomhed maa mer og
mer samle sig paa de steder, hvor der var ujevnheder og dale, før de
begyndte at dannes. Den gravende evne vil naturligvis ikke alene
afhænge af bræens tykkelse, men vil ogsaa være afhængig af bevægelsens
hastighed. Den sidste maa ifølge sagens natur være større nær bræens
ydre rand, end den er i det indre, da modstanden der er mindst og
nedbøren størst. Paa den anden side er imidlertid mægtigheden mindre
nær randen end længere inde. Den største gravende evne kommer
følgelig til at maatte flndes der, hvor produktet af disse to faktorer er
størst, og det blir antagelig et stykke fra bræens rand. Isen har sikker
lig til dette sit arbeide paa den underliggende grund en betydelig hjælp
af vandet og elvene, som dannes ved smeltning paa isdækkets under
side, og som vi senere skal komme til at omtale.
Som et ypperligt eksempel paa, hvor mægtig skridjøklernes gravende
evne maa være, kan nævnes Vaigatet i Nord-Grønland, det 20 mil lange
og vel 2 mil brede sund, som fra Disco-bugten skjærer sig i nordvestlig
retning mellem Disco-øen og Nugsuaks halvø ud mod havet. Som af
prof. Amund Helland gjort opmerksom paa, kan ingen geolog, der gjør
sig det bryderi at undersøge forholdet, være i tvil om, at de merkelige
lag fra kridttiden og tertiærtiden (se begyndelsen af dette tillæg) samt
de derover liggende yngre basaltiske dannelser, som optræder i omtrent
tilsvarende høider paa begge sider af dette mægtige sund, engang har
udgjort et sammenhængende hele. Sundet kan umulig være ældre den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
