Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvor tyk er den grønlandske indlandsis - Indlandsisens overflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været saa mægtig som den skandinaviske og nordeuropæiske,
desuden har Grønlands indlandsis endnu kun trukket sig delvis tilbage, og
der er endnu en stor mulighed for stigning, inden al is smelter bort.
Hvad enten landet for øieblikket befinder sig i synken, saaledes som
enkelte har ment at se beviser paa, eller er i stillestaaen, det har i denne
forbindelse liden interesse; thi det vilde i saa tilfælde kun bevise, at
indlandsisen for øieblikket har en periode, hvori den vokser eller holder
sig paa samme høide. At den ialfald ikke aftager synderlig nu, kommer
jeg senere til at omtale.
Indlandsisens overflade.
Af sprækker fandt vi paafaldende lidet paa vor færd. Paa østsiden
optraadte de kun indtil 15 kilometer fra kysten. Nær vestkysten mødte
vi den første spræk muligens 40—45 kilometer fra indlandsisens rand.
I hele det indre fandtes ingen antydning dertil. Elve paa isen saa vi
saagodtsom ikke. Dette kunde efter manges mening tilskrives den sene
aarstid. Men paa den ene side er midten af august, da vi var paa
østkysten, ikke nogen sen aarstid, hvad snesmeltningen angaar, og for
det. andet maatte vi, om end elvene selv var forsvundne nær vestkysten,
dog have seet deres render. Deraf saa vi imidlertid intet i det indre,
det var i høiden 20 til 30 kilometer fra indlandsisens vestre rand, at
noget saadant iagttoges. Ligeledes kan der muligens indtil 15 kilometer
fra østkysten rende mindre bække ovenpaa isen. Udenfor disse smaa
stykker nær kysterne findes ikke paa nogen tid af aaret elve paa den af
os befærdede del af indlandsisen.
Beskaffenheden af indlandsisens overflade i det indre vil man
forhaabentlig faa et nogenlunde klart billede af ved skildringen i kapitel
XVIII. Som det deraf vil sees (side 482), er det ikke meget langt fra
østkysten, at overfladen begynder at dannes af tør sne, hvorpaa solen
kun formaar at danne tynde isskorper. Af saadan tør sne dannes hele
den indre isørkens overflade. Hvor dybt vi der maa gaa for at finde
denne sne forvandlet til is, ved vi intet om. Det maa ensteds ske paa
grund af trykket. Det merkeligste ved denne iagttagelse af tør sne ei
det, at sneens og isens masse inde i landet altsaa ikke formindskes ved
smeltning paa overfladen, men derom mer senere.
Med hensyn til indlandsisens overflade skal jeg endnu kun gjøre
opmerksom paa, at vi kun lidet eller intet iagttog af fremmede gjenstande.
Af Nordenskiölds isstev eller kryokonit saaes næsten intet paa
østkysten eller nær denne. I nærheden af vestkysten fandt jeg det paa
flere steder indtil 30 kilometer fra isranden, det var dog altid kun smaa
mængder, som saaes, hvilket for en stor del maa tilskrives den sene
aarstid, idet de vandhuller, hvori kryokoniten gjerne findes, var tilfrosne.
Af moræneslam eller stene (flytblokke) saaes intet nogensteds paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
