Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Meteorologiske iagttagelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved temperaturen er der endnu et andet forhold, værd at lægge
merke til, nemlig den store forskjel mellem dag og nat. I landets
indre var denne 20 til 25°, idet vi paa den koldeste tid af natten
antagelig kunde have indtil ÷ 45° C, mens temperaturen om dagen steg
til omkring ÷ 20° C. Saa stor forskjel indtraadte dog kun de dage, da
veiret var klart hele døgnet igjennem.
Meteorologerne har havt vanskeligt for at tænke sig de lave
temperaturer, vi fandt i Grønlands indre, disse danner saa at sige et nyt
fænomen, hvor der maa foreligge faktorer, som man endnu ikke har
regnet med. Jeg tror, at den lave temperatur, saavel som den store
forskjel mellem temperaturerne dag og nat, nærmest maa forklares paa
følgende maade.
At udstraalingen er større fra sneflader end fra jord- eller stenflader,
mener flere forskere at maatte slutte sig til, idet de har fundet, at
temperaturen over de første synker sterkere om natten især i klart veir.
Det kan synes noget forbausende, at saa skulde være tilfældet, da
der er liden grund til at antage. at den hvide, glatte sneflade skulde give
en større varmeudstraaling end den ru, mørke jordoverfiade. Det strider
ogsaa mod almindelig erfaring. Som enhver norsk bonde vil vide, har
myrene ikke let for at fryse til endog i den sterkeste kulde, saasnart
de er bleven dækkede af sne, selv om denne er noksaa tynd, mens de
ved samme temperatur vilde bundfryse, om sneen var borte. Skulde
udstraalingen virkelig befordres ved snelaget, maatte frysningen ogsaa
befordres derved, i ethvert fald naar det var tyndt, saa sneens ringe
varmeledningsevne ikke kommer til at spille saa stor rolle.
Ved nærmere overveielse maa det vise sig at være utvilsomt, at
jordskorpens virkelige udstraaling formindskes ved et snedække. Naar det
imidlertid kan se ud, som om den forøgedes, da har dette sin
grund i sneens ringe varmeledning. I lag, som er gode varmeledere, vil
der, selv om udstraalingen maatte være sterk, efterhaanden tilføres
overfladen varme indefra, og paa den vis vil saaledes udstraalingen
foraarsage et stort tab af varme for den hele masse, mens varmen paa selve
overfladen ikke synker saa meget, som den nødvendigvis maa gjøre i
lag. som er slette varmeledere. Her vil nemlig udstraalingen væsentlig
kun faa betydning for de allerøverste lag; thi da kun liden varme
tilføres indefra, vil temperaturen faa lov til at synke nogenlunde
uhindret paa overfladen, mens temperaturen et stykke under denne er
betydelig høiere. Forskjellen i denne henseende mellem slette og gode
varmeledere blir som mellem slette klæder, der er gode varmeledere,
og gode klæder, som er slette varmeledere. De første vil tilføre den,
som bærer dem, størst varmetab, mens de selv er varmere paa overfladen,
de sidste vil give lidet varmetab, men er selv kolde paa sin overflade.
Nu er det klart, at det er temperaturen af jordbundens allerøverste
lag, som virker afgjørende paa temperaturen af det nærmest liggende eller
laveste luftlag. Følgelig maa, efter hvad vi har seet, under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
