Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Meteorologiske iagttagelser - Hvilke krafter hindrer indlandsisen fra at stige?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
side tages den fra de underliggende lag, med andre ord: en del af jord
skorpens indre varme, som ifølge jordens stadige varmetab paa
overfladen saa at sige altid er paa vandring indenfra udad, blir stanset og
forbrugt her, og selve overfladen blir altsaa berøvet en del af den varme,
den skulde faa indenfra. Nu er vistnok varmeledningen gjennem islag
liden og gjennem de øverst liggende snelag endnu mindre, og det paa
denne maade foraarsagede varmetab skulde saaledes paa overfladen bli
mindre føleligt; men noget maa der dog bli.
Som det vil sees, maa alle de her fremhævede forholde virke sammen
til at frembringe en kold overflade, og efter min mening maa
de være nogenlunde tilstrækkelige til at forklare denne sneørkens
forbausende lave temperatur[1].
Fugtighed og Nedbør. Med hensyn til fugtighed og nedbør fandt vi
forhold, som man paa forhaand neppe skulde ventet. Luftens fugtighedsgrad
var over den største del af indlandsisen overraskende høi, idet den
for det meste befandtes at være mellem 90 og 100 %. Det var kun
nær vestkysten, at vi fandt den under 79 %, men vi havde da vind
af føhnartet karakter.
Det vil saaledes forstaaes, at om end luftens absolute fugtighed paa
grund af den lave temperatur var liden, saa var den relative fugtighed
meget høi. Dette er dog igrunden ikke mer, end det kunde ventes, da jo
alle til indlandsisen kommende vinde maa komme fra havet, og den
luft, de fører med sig, blir efterhaanden mer og mer afkjølet, jo længere
den trænger ind. Som følge deraf maa der ogsaa forholdsvis ofte
være nedbør. Under de 40 dage, isvandringen stod paa, havde vi 4
dage regn, 1 dag hagel og 11 dage sne. I det indre faldt denne mest
i form af fin frostsne eller isnaale, som næsten daglig regnede ned fra
en halvt gjennemsigtig luft, hvori solen endog hyppig kunde skimtes
igjennem, og hvor der da næsten til stadighed dannedes solringe med
bisole.
Hvilke kræfter hindrer indlandsisen fra at stige?
Naar vi nu sammenligner denne stadige nedbør med det tidligere
omtalte forhold, at snemængden ikke formindskes ved smeltning paa
overfladen, da maa det altsaa forholde sig saa, at enten tiltager den
grønlandske indlandsis stadig i det indre, eller ogsaa er der andre
faktorer, der virker tærende paa ismassen og ophæver forøgelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
