Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvilke krafter hindrer indlandsisen fra at stige?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trykket vilde holde tilveksten i ligevegt. Har nu den grønlandske
indlandsis naaet denne høide?
Dette er ikke sandsynligt; thi før den naaede saa langt, maa en
anden faktor have meldt sig og forhindret, at den kunde stige videre.
Det er den smeltning, som maa fremkaldes paa dens undre side
væsentlig paa grund af jordens indre varme.
Det er en kjendsgjerning, som ikke længere lader sig bestride, at
jordens indre har sin egen varme, og at temperaturen stiger, efterhvert som
man trænger dybere i jordskorpen. Men ligesaa sikkert, som dette er, ligesaa
sikkert maa ogsaa det samme være tilfældet i en snebræ; thi i intet adskiller
denne sig fra almindelige geologiske lag uden deri, at der er mer
bevægelse i den, samt at den smelter ved en lavere temperatur end disse.
Sneen og isen er slette varmeledere, og vi skulde af den grund, om
de laa stille, kunne vente at finde en sterkere temperaturstigning der
end hos andre geologiske lag. Nu kommer imidlertid det muligens til,
at indlandsisens lag er saa nylig dannede og i saadan stadig bevægelse
udad, at den indre jordvarme ikke har faaet tid til fuldstændig at
gjennemtrænge dem.
Det er saaledes, saalænge vi ikke har undersøgt det, umuligt at
beregne, i hvilken grad temperaturen stiger mod dybet i indlandsisen. Om
vi imidlertid forudsætter, at stigningen er omtrent den samme som vanlig,
og at overfladens aarstemperatur i det indre af landet er mellem ÷ 20
og ÷ 30 grader[1], saa skulde vi altsaa vente i et dyb af fra 700 til 1000
meter at finde en temperatur nær 0°, idet man ved boringer har ment
at finde en gjennemsnitlig temperaturstigning af 1° C. for hver 33 m.
Dels er imidlertid denne sidste bestemmelse altfor usikker, og dels er,
som ovenfor seet, forholdene i selve bræmassen altfor lidet kjendte til, at
denne eller nogen anden bestemmelse foreløbig kan tillægges noget værd;
kun saa meget synes vi med sikkerhed at kunne sige, at i et vist dyb
under sneens overnade maa der være en temperatur af 0°. Nu kan
desuden erindres derom, at ved tryk bringes isens smeltepunkt ned paa
lavere temperatur; der skal vistnok stort tryk til for at forandre
smeltepunktet saa meget som en grad, men det kan dog komme til at spille
nogen rolle.
I det dyb, hvor temperaturen er stegen til 0° eller rettere til isens
smeltepunkt ved det tilstedeværende tryk, der er altsaa alle betingelser
tilstede for isens smeltning; trænger vi dybere, skulde temperaturen stige,
men er der fremdeles is, kan dette følgelig ikke ske, og varmen maa
gaa med til smeltning af denne. Blot paa grund af jordens indre
varme maa følgelig en smeltning gaa for sig paa isens underside; jo
tykkere islaget er, desto tykkere maa følgelig ogsaa det lag, hvori dens
temperatur staar paa smeltepunktet, være, og desto sterkere maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
