Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Dannelsen af «drumlins» og «aaser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muligens ogsaa i Norge; de eiendommelige hauge, som findes flere steder
paa Jæderen (f. eks. ved Orre), forekommer mig at maatte opfattes som
saadanne.
«Drumlins» er lave, aflange og fuldstændig regelmæssig afrundede
hauge, dannede af sten og grus. Bredden er gjerne halvten eller to
tredjedele af længden, som varierer fra et par hundrede til 5000 fod.
Høiden varierer fra 25 til 200 fod, eftersom udstrækningen er stor eller
liden. De er altid beliggende ovenpaa de saakaldte bundmoræner, som
i Amerika bl. a. har en stor udbredelse. Der er den merkelighed ved
dem, at hvor de optræder, ligger de hyppig meget tæt, og deres
længdeakse gaar næsten altid parallel med skurstribernes og følgelig bræens
bevægelse.
De synes ikke at bestaa af materiale, som i nogen væsentlig grad
kan være transporteret af vand, de ligner derimod bundmorænen i
bygning. De har ingen lagdannelse, eller denne er ialfald yderst
ufuldstændig, og de er meget kompakte eller, som det kunde være, haardt
sammenpressede. I sin bygning adskiller de sig følgelig skarpt fra «aaserne»,
som senere skal omtales.
At disse hauge paa en eller anden maade maa være dannede af
istidens bræer, er sikkert, men geologerne har forgjæves brudt sine
hoveder med at udfinde hvordan. Man har blandt andet ment, at det var
morænen ovenpaa bræen, som havde samlet sig i større eller mindre
ujevnheder i denne, o s. v. For det første hai-, som ovenfor seet, ingen
saadan moræne paa bræens overflade eksisteret, og for det andet er det
uforstaaeligt, hvordan man vilde transportere og pakke hele dette materiale
ned i ujevnheder(!).
Jeg tror, at disse hauge helt enkelt lader sig forklare derved, at bræen
ligesaa lidt smelter jevnt paa undersiden, som den gjør det paa
oversiden. Ligesom i det smaa kryokonitien kke smelter sig jevnt ned, men
i huller, saaledes maa der nødvendigvis under smeltningen paa
undersiden ogsaa dannes fordybninger eller snarere udhulninger, som fyldes med
grus. Disse udhulninger vil særlig udvikles, naar bræen bevæger sig hen
over en saakaldt bundmoræne, idet der her ikke vil være mangel paa
grus, som paa grund af bevægelsen vil males rundt inde i sin fordybning
og vil gjøre denne større, tildels paa grund af den ved friktionen
fremkaldte varme. At udhulningen vil faa en meget regelmæssig aflang form
med længden i samme retning som bevægelsen, er en selvfølge. Disse
udhulninger vil ikke kunne forøges mer end til vis grad, som vil afhænge
af bræens tykkelse og tryk og den deraf følgende afsmeltning paa
undersiden, friktion o. s. v.; det er nemlig klart, at et vist stykke ind blir isen
saa fast og grusen saa sterkt afkjølet, at den ikke kan udhule saa meget,
at ikke afslibning og afsmeltning paa den øvre del af underfladen holder
det i ligevegt. Naar bræen trækker sig tilbage, maa gruset i disse
ujevnheder bli efterladt som de regelmæssige drumlins. Paa grund af det
svære tryk af bræmassen, de har været udsatte for, maa de være bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
