Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Dannelsen af «drumlins» og «aaser» - Lufttryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa selve isen er tyndere, og trykket ovenfra altsaa mindre, saa orker
den ikke længer at føre saa meget ned og maa følgelig stadig slippe
fra sig grus og stene, som kommer til at afleire sig paa bunden af
elveleiet, altsaa danne toppen af den underliggende ryg, og denne faar
nødvendigvis en lagdannet bygning og kommer til at bestaa af materiale,
som er slidt under vandets paavirkning og transport.
Naar saa engang bræen viger tilbage, vil disse grusrygge under
elveløbene lades tilbage som aaser. At disse ikke altid kommer til at
følge dalene, men ogsaa kan gaa tvers over dem, er naturligt nok; thi
elven maa, som vi har seet, for en væsentlig del gaa parallel med isens
bevægelse, og gaar denne over dale, vil elven naturligvis danne sig sit
løb ned paa denne ene side over bunden og op paa den anden side,
svarende til hvad enhver bæk eller kilde med underjordisk løb gjør.
Aasen kommer følgelig i sin tid til at ligge i samme retning, om da
ikke bræen under sin tilbagetrækning faar andre, mer lokale bevægelser
og ødelægger aasen, hvilket selvfølgelig ofte har skeet.
Lufttryk.
Før jeg slutter denne korte omtale af ekspeditionens videnskabelige
iagttagelser, skal jeg endnu nævne lufttryks- og vindforholdene i det indre.
Det synes, som om der over hele det indre gjennemgaaende hviler
et forholdsvis høit lufttryk, og som om vindene nær kysterne har en
fremtrædende tilbøielighed til at gaa fra det indre mod havet paa alle kanter.
Høisletten synes at begunstige dannelsen af barometriske maxima og at
være lidet skikket til som regel at tillade lufttryksminima eller storm
centrer at gaa tvers over landet, dog viser vore iagttagelser flere
eksempler paa, at det indre kan paavirkes af lufttryksminima i Baffins-bugten,
Davis-strædet og Danmarks-strædet. Vi iagttog desuden et eksempel paa,
at et lufttryksminimum kan gaa tvers over høideryggen, idet et stormcentrum
gik over os den 8de september (sml. kap. XIX). Dette maa, efter
hvad prof. Mohn har underrettet mig om, have været et saakaldt
sekundært lufttryksminimum, som har løst sig ud fra et hovedminimum, som
nogle dage før befandt sig over Baffins-bugten.
I de dage, da vi forlod indlandsisen og kom ned paa det bare land
paa vestkysten, iagttog vi en fuldstændig føhnlignende, tør og varm østlig
eller sydøstlig vind. Denne kom følgelig ned fra indlandsisen eller fra de
øvre luftlag over denne; men at den var kommen over isen helt fra østkysten,
er efter det allerede anførte en umulighed, det maa følgelig have været
en fugtig sjøvind, som er kommen ind over indlandsisen som sydvestlig
vind længere syd, og som saa paa vanlig vis har bevæget sig over denne
i en bue og atter er kommen til os som vind indefra fra de høiere
luftlag eller sunket ned over randen af indlandsisen Heri ligger
muligens ogsaa forklaringen paa mange af de bekjendte varme østlige vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
