- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
46

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Gyllembourgs Manuscript, 1805

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Skridt, som kunde mishage Deres K. H, Maatte De,
naadigste Prinds, ansee denne min Frygt for at have
feilet mod den Ærbødighed, som jeg har helliget Danmarks
tilkommende Konge, som et Beviis paa, hvor umuligt det
vilde være mig at være min anden med frit Valg
udvalgte Herre utroe, hvis Land jeg, efter at have
sammenlignet det med flere ·Lande, havde valgt til mit
andet Fædreland, og hvis Regjerings-Principe « jeg høj-
tidelig havde lovsunget i et fremmed Land, paa en Tid
da jeg visselig ikke kunde forudsee, at jeg som Retfærdig-
gjørelse skulde nogensinde kunde benytte mig af de Offringer,
som jeg efter min Overbeviisning bragte Sandheden. Jeg
troer overalt ikke, N. H.,« at en retskaffen Mand to Gange
kan gjøre sig fkyldig i samme Feiltrin, thi om saa var,
skulde visselig ikke Preussens store Friedrich ha·ve valgt
den Jngenieur Officeer til anden Gang at opbygge· en
magtpaaliggende Hvælving, som første Gang ved Byg-
mesterens Forseelse var faldet ned, inden den var fuldført.
— Under en politisk Gjæring, i Parti Tider, kan den
redeligste Borger blive indviklet i politifke Daarligheder
og Forbrydelser, men utroe det kan han aldrig blive, og
tillad mig at sige det, naadigste Herre! jeg kan ikke tilstaae
at have været utroe mod min første Herre. —- Danmarks
Herre er dets Konge, Sverrigs Herre ——— i den Tid, jeg
var svensk Borger ——« var Constitutionen. At holde den ·
ved Magt, at forsvare den i Liv og Død, det var den
Trofkabseed, jeg havde svoret, ikke blot som Medlem af
min Rigsstand, men ogsaa som Embedsmand. Kongen
havde svoret samme Eed, og fra Thronen erkjendte han
sig for sit Lands første Vorger og erklærede Grundlovene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free