- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
143

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Thomasine Heiberg til Gyllembourg, 1. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

jeg lever ikke ret i Din Fraværelse. Jeg er virkelig halv
død! Mit Moed og al min Glæde følger med Dig, og
det gaaer mig ligesom Selskabs Fuglene, naar de ere eene,
sidde de bestandig og sover. Og jeg, ieg gaaer næsten
og sover, i det mindste drømmer jeg. J Gaar drømte jeg
ubehageligt, men i Dag drømmer jeg lyksaligt.

Det var et fælt Veir, Du havde at reyse i, i Forgaars
Nat! jeg var ret bekymret for Dig. Jeg haaber dog, at
Du ikke er bleven syg, og at Du tænker paa Din Sine,
og vogter paa Din Helbred. Da Du var borte, satte jeg
mig til mit Arbeyde, jeg kunde ikke skrive mere, syntes jeg.
Jeg sad længe alleene med Hanne og Peter, og snakkede
med dem. Men der var den hele Aften saadan en Træthed
og Søvnighed over mig, at jeg gik til Sengs, saasnart
Fader var gaaet ind i sit Kammer. Imidlertid kom jeg
dog i Snak med Tante, da hun kom op, og da vi talede
om vore Affaire-s, fortalte hun mig, at S— havde sagt til
hende, at· han vilde nu selv tale med mig ; men hvad han
vilde mig, havde han ikke sagt hende. Hvor jeg er kjed
af »S—! han vil mig dog intet andet, end han vil plage
mig med sine mange Betænkeligheden Paa den Maade
han holder af mig paa, maatte jeg sandelig ønske at ingen
kunde lide mig, thi hvortil nytter mig vel en saadan
Godhed? — Nei! disse rige Folk, de veed hverken, hvad
Venskab eller Kjerlighed er ; Ædelmodighed, Selvopoffrelse,
Enthousiasme, alt det er fremmed for dem. Det er mellem
de fattige og ikke mellem de rige, at man skal finde disse
varme Venner, disse trofaste Elskende, disse Frihedens
Forsvarere, som forsoner os med Menneskelighedem som vi
desværre saa ofte fristes til at foragte. Jeg føler, min

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free