- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
160

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 11. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

Horstman nedsteeg i Graven; og dens Kulde greeb·for
stedse Dit Hjerte, hvis sdtste og udentvivl sidste Kjeekighed
hun var. Jeg erindrer meget tydeligt den eeneste Gang, jeg
saae Dig og hende sammen ; jeg hørte hende sige til Din
gamle Bedstemoder: »Denne unge Pige seer saa god ud,
jeg haaber, H— vil blive meget lykkelig-«- Hun« troede
ikke, jeg hørte disse Ord ; jeg saae mig omkring, mine
"Oyne mødte hendes, og jeg saae, de vare fulde af Taarer.
Om Aftenen talede hun længe med Dig i min Nærværelse,
hun gjenkaldte Dig mange smaae Træk af forbigangne
Dage, og holdtbeftandig din Haand indesluttet i sin. —
Tilgiv, elskelige Skygge! at jeg vovede at modtage denne
Haand, der med langt mere Ret var din. Ak!. Barndom-
mens lykkelige Slør hang endnu for mine Oyne, og da
det eengang faldt, var Du for længe siden i Graven, og
hverken H- eller jeg lykkelige; hans Haand var min, men
hans Hjerte var stedse dit, ligesom jeg nu ved at erindre
mig hiin Aften føler, at Du endnu elskede ham. En
bedre Verden vil maaskee engang samle os alle; der er
han for evig Din. «
Naar jeg tænker tilbage paa de første Aar af vort
Ægteskab, forekommer det mig stedse, som naar jeg tænker
paa min tidligste Barndom, ja jeg kan endogsaa sige, det
forekommer mig, som om det ikke var mig, men en
ganske anden Person, saa lidet gjenkjender jeg min (som
jeg troer) virkelige Karakteer i min daværende Tænke- og
Handlemaade. Det første Træk, som interesserer mig for
mit eget Jeg, og hvori jeg synes at kjende mig selv igjen,
er den haardnakkede Fasthed, hvormed jeg paastoed at ville
opamme mit Barn tiltrods for alle Overtalelser, og alle




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free