- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
163

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 11. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

egentligen elsket mig. Denne Gang taug jeg ikke, jeg
svarede Dig med al Ungdommens opbrufende Heede, jeg
« var bitter, Du blev det ogsaa, og alt dette endtes med en
høyst ubehagelig Scene, der ·varede den Aften og ·det meste
af den følgende Dag og virkelig gjorde Epoke i mit Levnet.
Om Aftenen, da jeg var eene, gik jeg alvorlig irette med
mig selv, jeg følte, hvor megen Uret jeg havde i at ville
tvinge Dig til at elske mig, jeg tilstoed for mig selv, at
det vel heller ikke var Kjerlighed, som jeg følte for Dig.
Elskende vare vi aldrig og blive vi aldrig, sagde jeg til
mig selv. Lad os være Venner! men som jeg aldrig kan
være noget halvt og aldrig har kunnet finde mig i de
underlige Forhold, hvormed de menneskelige Indretninger
vende op og need paa Naturens Love, saa lagde jeg ogsaa
til: men intet uden Venner. Jeg lovede mig selv, saa
godt jeg kunde, at opfylde mine Pligter, aldrig at gjøre
andre Fordringer paa Dig end Venskabs, m«en heller ikke
med min Villie at tilstaae Dig andre Rettigheder end en
Vens og Broders, altid at være din ømmeste Veninde og
intet mere eller mindre. Du veed, om jeg har holdt Ord.
Fra denne Aften kjender jeg mig selv; og først denne
Aften ophørte jeg at være Barn. Rigtignok sagde jeg
ogsaa til mig selv, at jeg aldrig vilde elske. Ak! jeg for-
glemte, at jeg kun var 20 Aar.

Du havde imidlertid bragt mig i Bekjendtskab med
adskillige megetll interessante Mennesker, vort Huus var
muntert, vore smaae Aftenselskaber saare behagelige, fulde
af Lune, Aand og Glæde Jeg uddannede min Forstand
i dette Selskab, jeg blev munter og roelig, og»udviklede
mig aldeles med eet paa Sjel og Legeme, til alle deres

11-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free