- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
184

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 18. P. A. Heiberg til Thomasine Heiberg, 19. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

·184

Sted. Disse og vel frie-rc Fcyc·, som jeg skar villig titstaac,
naar de nævnes mig, har jeg at bebreyde mig. Endelig
begyndte der at komme adskillige saa kaldede Venner i vores
Huus. Jeg gav Anledning dertil, . fordi sjeg mærkede, at
det fornoyede Dig. Endelig mærkede jeg, at deres Selskab
var Dig kjerere end mit ; og dette græmmede mig.« Din
Forfører —- tilgiv mig! jeg kan ikke nævne hans Navn ——
bragte jeg ogsaa til-Dig. Jeg mærkede meget snart, at
hans Selskab var Dig inderlig kjert. Jeg har nok kunnet
spoere hans Hensigter, men jeg troede mig sikker; jeg var
saa overbeviist om Din Dyd, Dine Grundsætninger og
Din Omhue for Din Ære, at jeg aldrig noget Oyeblik
tvivlede paa, at Du jo vilde afvise ethvert Forslag, om
han vovede at gjøre noget, med den fortjente Haan eller
dog med Raillerie, som Du har saadan Overflødighed paa
og det af den fineste Sort. Herom var jeg endnu i Gaar
Morges saa forvisset, at, om nogen da havde fortalt mig
den græsselige Historie, som jeg i Gaar Aftes maatte læse,
saa havde jeg enten leet, eller blevet vreed derover. Jeg
mærkede, at han bragte Bøger med sig, for at læse i for
Dig, og for ikke at forstyrre Din, som jeg formodede den,
uskyldige Fornøyelse, veed Gud, hvor ofte jeg har staaet
og arbeydet længer, end jeg ønskede, eller ligget paa Stole
i et koldt Kammer og sovet. Af samme Aarsag blev jeg
ogsaa i" de seenere Tiider længer ude om Aftenen, end jeg
pleyedez men den mærkelige Kulde, som jeg viiste min
saa kaldede Ven, kunde for længe siden have sagt ham, at
jeg ahnede hans Planer. O! en fortræffelig Ven! Jeg’
tænkte ikke paa noget saadant, da Tyven stjal den Pung
fra mig, som han havde forceret mig. Jeg var virkelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free