- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
204

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 20. P. A. Heiberg til J. Buntzen, 25. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

Fortroelighed, og skadede mig i hendes Oyne, og dog var
Kjerlighed eene Grunden dertil. Jeg havde nedlagt min
Pen, men jeg toeg den op igjen, fordi jeg behøvede enhver
Ressource for at fortjene Penge, og herved paadrog jeg
mig alle de Ubehageligheder, som denne sidste og største
er en Følge af. O! at hun dog ikke havde villet handle
som mine juridiske sDommere, der altid have bedømt mine
Hensigter vrangeligen. Hvo skulde kunde formodet-at hun,
at min bedste·Veninde, min næsten eeneste Trøst i Verden
skulde være lige saa uretfærdig imod mig? .

J Begyndelsensaf vores Ægteskab faldt det mig ind,
at hvad som nu er skeet, vel kunde blive mueligt. Dette
Uheld søgte jeg, som jeg troer, paa den Tid ved mit heele
Forhold at forebygge. Denne er den første Grund til min

Ulykke, thi derved kom jeg i en bundløs jS1d. Jeg ønskede « «

at hun maatte blive.Moder,- og det lykkedes. Nu var jeg
saa sikker paa hendes Hjerte, at det var bundet med det
meest uopløselige Baand til mig, saa at hidtil har intet,
uden hendes egen Tilstaaelse, kunnet bringe mig til at troe
det modsatte. Fra den Tid af, at hun blev Moder, troede
jeg, at hun ikke vilde meere fordre af mig en saadan bru-
sende Kjerlighed, hvis lange Vedvarenhed jeg aldrig har
kunnet gjøre mig et Begreeb om, men en sand, roelig og
inderlig Kjerlighed, der var noget meere end Venskab, og
som grundede sig paa den meest inderlige Høya·gtelse.
Sce! saadan en Kjerlighed har jeg stedse baaret til hende. .
Vee mig, om nogensinde en stridende Tanke er opkommet
i mit Hjerte. Men ak! jeg føler for silde, at dette var
hende ikke nok. — Uroelig over, hvad Følgerne ville blive
af denne græsselige Tildragelse, er det mit urokkelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free