- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
217

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 22. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 13. Octbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

hvor det smerter mig; men H., lad os tilgive hinanden!
lad os vise Verden, at ingen af os var den anden uværdig!
giv mig min Frihed tilbage, og jeg vil evig velsigne Dig.

Tænk aldrig at tvinge mig! det er umueligt! ingen
Overtalelser af hvem det end maatte være, formaaer det
mindste over mig. Man siger offentlig, at Du søger
Cancelliet om at komme tilbage; Du er Herre over at
komme, men vær vis paa, at, kan jeg ikke see H. som min
ædelmodige Ven, vil jeg aldrig see ham. Jeg erklærer
Dig, at Du aldrig faaer mig meere at see, hvis Du ikke
— handler saaledes, at mit første Ord til Dig kan være:
Tak H.! Vær vis paa, at mine Forholdsregler ere tagne
i al Stilhed, og at intet kan forhindre dem. Jeg veed
ikke, hvor vidt Lovene berettiger Dig til at gaae; Du·siger
selv, at Du vil bruge alle Midler; men jeg sværger Dig
til, at jeg i et saadant Tilfælde, kaster «mig personlig for
Kronprindsens Fødder, og udbeder mig·en Beskyttelse, som
han ikke vil kunde nægte mit hidtil ustraffelige Liv, mine
«Ulykker og min Tillid til ham. H.! jeg·besværger Dig!
skaan Dig selv for en for sildig Anger! —— Troe mig!
Døden er intet i mine Dyne! ingen Magt kan tvinge den,
—der foragter Livet, og det gjør jeg, naar man skiller mig
fra den, jeg elsker. Naar intet Tilflugtssted er tilovers,
saa veed jeg eet, ,,i hvis Skygge boer Fred-O —— og frygter
ikke at indstille mig for dens Domstoel, som kjender mit
Hjerte, og som eene dømmer efter de Love, han selv har
skrevet i ethvert ufordærvet Hjerte, og for hvis Ansigt kun
det er Synd, som strider mod Naturens evige Love, og
de har altid været mig hellige. H.! maaskee for sidste
Gang seer Du Brev fra min Haand! Slip denne Haand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free