- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
226

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 25. P. A. Heiberg til J. Buntzen, 17. Octbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

hende som en Pligt at vise Dem det. Efter Tonen i
hendes Brev at dømme, maatte jeg næsten troe, at De,
kjere Fader! at hendes Systre og øvrige Venner billigede
hendes Adfærd.— Skulde det vel være saa? Ak skriv mig
endelig desangaaende to Ord til Hamborg, eller beed i det
mindste den gode kjere Lise om at skrive mig til. Jeg seer
af min Kones Brev, at hun er reyst fra Kjøbenhavn, at
hun vil møde mig i Hamborg. Det gjør mig inderlig
ondt, at hun paa denne Aarets Tid, og da hendes Helbred,
som hun siger, ikke er den bedste, vil foretage sig en
unyttig Reyse. Hun har tilbageholdt min Ansogning og
mit Brev til Colbjornfenz det er uforsvarligt, efterat jeg
paa saa bestemt en Maade havde fordret dem indleverede.
Hun kalder dette Skridt af mig vanærende; ak hun be-·
tænker ikke, hvem det er, der tvinger mig til at gjøre
dette Skridt. Jeg har aldrig anseet det for vanærende at
gjøre min Pligt, og hvor den byder, maae jeg sætte alle
de Betragtninger til Side, der blot angaaer min egen
Person. Jeg begriber letteligen, at hun, eller rettere sagt
— hendes Ven og Raadgiver maae finde det høyst rigtigt at
holde mig saa langt fra Dannemark som muligt; men
min Beslutning er eengang tagen, og den staaer urokkelig
fast, min Ansogning skal indgives, kuns vil jeg, efter
hendes Begjering, bie, til jeg har talt med hende. Væv
imidlertid forvisset paa, kjere Fader! at der fra min Side,
ingen nødvendig Opofrelse skal sparesz jeg veed, hvor
meget jeg skylder Dem, og den eneste Maade, hvorpaa jeg
kan afbetale noget af denne Gjeld, er ved at bidrage alt,
hvad der staaer i min Magt, til Deres og Familiens
Roelighed. Jeg skal kunne finde mig i at være ulykkelig




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free