- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
312

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 45. Fru Gyllembourg til Gyllembourg, 25. Marts 1802

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312

har jeg længtes som nu ; kommer Du ikke i Morgen, bliver
jeg usigelig bedrøvet Du kan aldrig troe, hvor jeg er —
barnagtig; naar Du kommer, skal jeg fortælle Dig det
altsammen; Du vil ikke lee af mig derfor, thi Gud være
lovet! Gud være lovet! Du elsker ogsaa Din lykkelige
·Sine, og længes ogsaa efter hende: Hvor jeg glæder mig
til at see Dig igjen! her, hvor ingen Tvang bier paa os,
hvor vi ingen anden Herre erkjender end Kjerligheds lille
Gud. Give Gud, at Din Reise maae have været lykkelig ;
men om-den end ikke havde været-det, saa bliver det dog
en lyksalig Aften, naar jeg igjen seer Dig, og kan holde
Dig i mine Arme.

Niels Olsen hilser Dig, og forsikkrer, at han længes
meget efter Dig. Han har været hos mig og spiist med
mig baade i Gaar og i Forgaars Aftes. Alle vore Folk
ere meget artige, Jomfruen er meget høfligere, end hun
pleier ; jeg er frisk og vel, og fattes intet uden Dig, men
hvilket Savn kan ogsaa lignes ved dette, at savne Dig,
. som er Sjælen af Ruhedal og endnu meget mere Sines
Sjæl. Ruhedal kan ikke trives uden Dig, og Sine kan
ikke leve uden Dig. Ak jeg føler det med Glæde, for at
leve maatte mit øvrige Liv tilhøre Dig, ingen Opoffrelse,
ingen Kummer var for stor for at naae denne Lyksalig-
hed, og ofte frygter jeg, at jeg fortjener den ikke. —

Jeg er meget god-ved mig selv, som Du har bedet
mig om. J Forgaars, da vi bagte, toeg jeg mange
Klæder paa, men jeg maae dog nok have forkjølet mig
lidt, thi i Gaar Formiddags havde jeg meget ondt i mit
Hoved og var saa usigelig træt og forunderlig. — Veyret
var meget smukt i Gaar; jeg var lidt inde hos Præstens








<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free