- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
321

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 47. Fru Gyllembourg til Gyllembourg, 22. Juli 1802

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

321

derpaa op paa min Høy, og forført af Skovens og Veirets
Skjønhed krøb jeg over Gjerdet og gik et Stykke ind i
Skoven ad den Vei, jeg forleden kjørte med Dig. Da
jeg kom tilbage, mødte jeg Niels Olsen, der med al den
Minister Mine, en Bonde kan give sig, presenterede mig
sin gamle Svigerfader Han fortalte mig derpaa, at
Ærterne i Marken paa hiin Side Aaen vare allerede
store, jeg gik med ham for at see dem, og de ere virkelig
færdige at være alt for store. Jeg havde en stor Lyst til
disse første grønne Ærter, jeg har seet i Aar, men jeg
var bange, det skulde være Dig imod, om jegplukkede af
dem. Jeg har derfor besluttet at lade dem være, til Du
kom hjem. Men gode Gyllembourg! til den Aften, jeg
venter Dig tilbage, kan jeg ikke lade være at lade nogle
af dem tillave til Dig, og jeg haaber, Du ikke tager mig
det ilde op, naar jeg selv gaaer og plukker af dem, og
det vil jeg. Førend jeg kan spiise dem· med Dig, bryder
jeg mig ikke om dem. — «Da jeg gik hjem, plukkede jeg
denne hvide Blomst, Du heri finder, da jeg erindrede mig,
at Du i Fjor sendte mig en ligesaadan, voxet paa Ruhe-
. dals Grund, maaskee paa samme Sted, hvor denne stoed,
jeg satte den i mit Bryst og tænkte med inderlig Glæde,
at jeg i Aar kunde sende Dig en Blomst fra Ruhedal,
hvorfra Du saa ofte i hine Dage sendte mig Blomster,
som jeg med Ømhed endnu stedse gjemmer, og som skulle
findes, naar jeg selv ikke findes meere. —- Ak Gyllembourg!
skaljeg tilstaae for Dig, at jeg næsten toeg i Betænkning
at sende Dig den? — Jeg tænkte: Gyllembourg leer maa-
skee deraf og finder det romantisk. —— Dersom denne Blomst,

voxet paa en Jord, som tilhører Dig, plukket af en Haand,
21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free