- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
360

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 62. Fru Gyllembourg til P. A. Heiberg, 18. Novbr. 1805

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

ubekjendt med Uretfærdighed og Haardhed, ikke letteligt
glemmer""Fornærmelser, da det ikke har Begreb om at
forvolde Nogen, end ikke den ringeste Betler den mindste
. Ubehagelighed.

Da jeg havde født min Ludvig, hvilken Kulde,
hvilken Vrantenhed og Fortrædelighed viste De da ikke dag-
lig imod mig, og endnu mere mod min Tante! som alle
hendes smaae Svagheder uagtet, dog havde fortjent mere
Skaansel for al den Kjerlighed, hvormed hun Dag og
Nat plejede og ·opvartede mig. Tænk paa,« hvorledes De
svarede mig en Aften, De kom silde hjem og jeg spurgte
Dem, hvor De havde været; hvor kold og fortrædelig De
var en Nat, da jeg lod kalde paa Dem, fordi jeg troede,
jeg var i Fare.. Jeg har aldrig sagt Dem dets men jeg
har altid troet, at denne Deres Opførsel, som smertede
mig mere, end jeg kan forklare, havde megen Deel i, at
jeg blev saa syg. At De da var bedrøvet for mig; især den
Dag, da man troede, jeg maatte døe, vil jeg gjerne troe ;
men da jeg kom mig igjen, var De atter den samme, og
dette Barn, som burde have bundet mig mere til Dem,
fjernede mig længere fra Dem. Jeg var nu altid hjemme,
og De var det næsten aldrig. Dog vilde dette ikke have
smertet mig, om De blot, naar jeg saae Dem, havde
været mild og god, men De«var altid taus og fortræde-
lig. Naar De om Aftenen var gaaet til Sengs, sad jeg
ofte ene med min Søn ved Brystet og saae med Tillid
og Taarer til de klare Stjerner, over hvilke jeg med et
barnligt Hjerte troede at der var Een, som hørte mine
Klager og sendte een af sine Cjngle ned til mig og mit
Barn. — Nogle Aar efter omgikkes De mig med mere




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free