- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
418

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 67. Fru Rahbek til J. L. Heiberg, 4. Septbr. 1813

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418

Baggesen bragte Ufred ind i Litteraturen som i det private
Liv. Han var en Løgnerz dette udtales bestandig af de
mest troværdige Mennesker i hans Tid, og hvor- denne
Lyde findes, maajo nødvendig komme Uro, Forvirring og
Misforstaaelse paa alle Punkter. Hvorledes hang det nu
sammen, at et saa forstandigt, begavet, ualmindeligt Genie
som Baggesen, kunde nedlade sig til at være en Løgner?
Jeg troer, at vi her, som ofte hos Skuespilleren, atter see
et Exempel paa, hvorledes en stor Phantasibegavelse kan
føre en ellers udmærket Personlighed paa Afveie. Baggesen
loi ofte, men vidste han selv af, at, hvad han fremførte,
var Løgn? Eller spillede ikke hans ubændige Phantafie
. ham det Puds, at han selv i Øieblikket var overbeviist
om Sandheden af fine Ord, omend disse lød for Andre
som gal Mands Tale? Mange Anecdoter ere fortalte om
de Baggesenske Løgne, jeg kan her føie een til disse, som,
hvor utrolig den end klinger, er fortalt mig af min Hus-
bond og hans Moder, hvem han paa dette Tidspunkt
jævnligt besøgte Han kom ofte ind til dem om Morgenen
og krævede i stor Skyndsomhed at faae dem i· Tale, da
han strax skulde videre i vigtige Forretninger. Man tog
altsaa imod ham. Men nu satte han sig mageligt tilrette
i Sofaen, og inden kort Tid var al Jilsomhed og Hast-
værk for at komme væk som blæst bort af hans Erindring.
Han sad og sad og var uudtømmelig i sin livfulde Conver-
« sation. Omsider, naar han saae, at Middagsbordet blev
dækket, forfærdedes han over, hvor Tiden var bleven af,
men lod sig let overtale til at spise med, tilføiende, at,
saasnart han havde spist, maatte han skynde sig bort.
Efter Bordet glemte han paany Tiden, og blev, for-




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free