- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
441

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 68. Fru Gyllembourg til P. A. Heiberg, 1821

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

441 «

at han handlede saaledes efter mit eget Ønske —» For
mere end et Aar siden fortalte han mig, at De havde
høiligen glædet ham ved i Selskab med ham stiltiende at ·
shelligholde min Fødselsdag Jeg bad ham- ret hjertelig
takke Dem derfor. Han har troet ikke at burde gjøre
det. Han harvisselig handlet rigtigt og godt; men jeg
kan dog ikke taale, at De maaskee kan troe mig følesløs
og utaknemmelig Viis mig derfor endnu den Godhed at
modtage disse Linier fra mig-, de skulle sige Dem, at
intet venligt Vink fra Deres Side er gaaet mig ubemærket
forbi, at Deres faderlige Godhed mod Ludvig, den Kjærlig-
hed, hvormed De offentlig har omtalt ham, har dybt
rørt hans Moders Hjerte; at den Omstændighed, at De
sogsaa ærer og elsker denne Søn, i hvem jeg lever, som
jeg hænger ved med en Kjærlighed, som-ingen menneske-
lige Ord kan beskriv—e, er en« Trøst, hvorfor jeg ikke nok
kan takke min gode Stjerne. »

Dette er, hvad fom længe shar ligget mig paa Hjerte
at sige Dem. Noget vilde jeg endnu gjerne tilføie, om·
jeg turde. —- Og hvorfor ikke? Fraværelsen, Tiden, Dø-
den, alt hvad som formilder de menneskelige Følelser, er
jo traadt imellem os. Jeg troer ikke, De er «uforfonlig
vred paa mig. — Det være langt fra mig at ville ret-
færdiggjøre eller undskylde mig mere for Dem i nogen
Henseende.— Det har jeg kun gjort altfor meget, mere,
end det sømmer sig for et Fruentimmer. Denne Uret er
jeg mig bevidst-, og det er ikke den eneste, hvorfor jeg
frit anklager mig selv. — Hvorvidt jeg i det Hele er at
dadle, og hvorvidt jeg ikke er det i mit Forhold til Dem,«
er en Sag, jeg aldrig mere skal indstille for nogen Døde-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free