- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
464

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 73. P. A. Heiberg til Fru Gyllembourg, 14. Decbr. 1829

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

464

Dig blot i en halv Time. Men saasom dette for menneske-
lige Oyne er en plat Umuelighed, saa vil jeg kortelig sige
Dig skrivtlig, hvad jeg langt hellere og langt vidtløftigere
vilde have sagt Dig mundtlig. — Jeg staaer nu paa
Gravens Bred. Hvor mange Aar, Maaneder, Uger,
·Dage eller Timer jeg endnu kan have tilbage, er skjult
for mine Oyne; men i ethvert Tilfælde kunne ingen« af
disse være mange. Du ·maa altsaa modtagedisse Linier
som Ord fra en Døende-3 Mund, der, i et saadant Øheblik,
ikke kan tillade sig at tale andet end Sandhed; især naar
han, som jeg, stedse har anseet Sandhedskjerlighed som den
første af de Egenskaber-, som han har vovet at tilegne sig.

Jeg har i min hele Levetid intet Fruentimmer kjendt,
med hvem jeg hellere kunde have ønsket at forbinde min
Skjebne end med Dig, kjere Thomasine. Uheldigviis
forbandt jeg Din Skjebne med. min, og denne sidste
maatte i Følge min, i det mindste i politisk Henseende
ubøyelige Karakteer, blive, som den blev, og mine Synder
faldt saaledes tungt paa Dit Hoved. «

Man jog mig ud af mit Fødeland, og lod mig intet
Haab om nogensinde at komme tilbage. Nu gjorde Du
et Skridt, der inderlig smertede mig, og opfyldte min
Sjæl med megen Bitterhed. Men Du var nødt til at
gjøre et saadant Skridt, og saasom det var mig,— der havde
sat Dig i denne Nødvendighed, saa havde- jeg aldeles ingen
Ret til at gjøre Dig Bebreydelser derfor. Men i nogle
Aar var det mig umueligt at ræsonnere saaledes; dog vil
Du, af en halv Snees Aars Erfarenhed have seet, at denne
Bitterhed ikke var rodfoestet i mit Hjerte, og den har nu
i flere Aar været saa aldeles udryddet, at der ikke er den


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free