Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prolog. Freds Mor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 19
Og var vi heldige en liten Stund og begyndte saa
smaat at bli tørre, saa kjendte vi hvordan Salt
skorpene inde paa Huden skar i os, bare vi leet
paa os. Men værst var det, vi hadde at se frem
til. For Gallen hadde naturligvis naadd frem kort
efter Flygtningene, og hvordan var det saa gaatr
Saa træt og utkjørt jeg var, syntes jeg næsten
det var som en Lise, naar vi gik Baut og jeg fik
litt andet at ta Vare paa end mine egne Tanker.
Det var Fru Gallen jeg tænkte paa, jeg gav Fanden
i Gallen og Malieteua, for mig maatte de gjerne
lage Hakkemat av hverandre, hvis det ikke var for
den Kvindes Skyld som de slos om. Og Gud
vet om det ikke var noget slikt Regjeringsagenten
tænkte ogsaa, endda saa korrekt og engelsk han
var og saa abnormt det maatte forekomme ham, det
Mrs. Gallen hadde gjort; for han sat og forbandet
efter Tur Malieteua og Gallen og især den for
dømte snikende Halfcasten som hadde spillet Jago
i Tragedien, men Mrs. Gallen nævnte han ikke en
eneste Gang.
Men det blev da Morgen tilsidst, og da Solen
stod op, saa vi at vi var tæt opunder Øen, ogf
snart efter fandt vi Aapningen i Koralrevet — og
der aapnet ogsaa Indseilingen til Øen sig; vi
seilte ind i Lagunen, og med en enkelt Baut var
vi oppe ved Malieteuas Baatplads.
Gallen var ganske rigtig kommet før os: Baatea
laa ved Stranden, like ved Siden av Malieteuas lille
brunmalte Baat. Huset seiv laa et Stykke fræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
