Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
New York, sa Richard og nikket mot Land; han
hadde været derover flere Maaneder, engang Faren
laa der i Forretninger.
— Nei, det maa vel være grovt Tømmer i
den som skal ta det op med Amerikanerne, sa
Fred. Men Kristian er da solid nok?
— Solid nok, ja. Men jeg kjender ham — og
hans Far Mægleren ogsaa. Det er ingen Opdrift
i dem. Naar han faar til at bite og brænde, saa
er han fornøiet.
— Det er igrunden rart hvor faa det er her
hjemme, som er rigtig ærgjerrige, sa Fred.
— Ikke saa rart heller, sa Richard. Husk paa
hvor fattige og smaa Forholdene har været her i
Landet, like til det sidste. Bare det at ha til hver
Dag, var mye, for de allerfleste. At tænke stort
længer frem, det blev formelig syndig. Derfor er
det saa faa som er ærgjerrige, og derfor er Fler
tallet her i Landet saa arge paa de Par Menne
skene som vaager tænke i stort. Det kan natur
ligvis være rigtig,at én skal være paa Vakt mot
utenlandsk Kapital; men jeg tror nu Far har Ret
i at den meste Motbøren, som han og hans Klienter
har at slaas med, kommer av Smaamandens Uvilje
mot det som har Dimensioner.
De blev sittende en Stund og tænke. Saa
strakte Richard sig: Aa Gud bevare mig hvor
deilig det er! Har du set slik en Nat, saa mild
helt her ute i Havskjærene, og saa stille og fredelig
— og langt fra Folk og ira Skole og fra Pligter!
5 — Kent: Palmeøerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
