Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
\
r
Fred var det, han vilde for sig seiv, bare et litet
Træk i et stort Syn, som overvældet hende.
Var dette en Forretningsmands Tale? Det var
Billeder han mante frem: Det var et Land med
Stein og Ur og Kulde og Vintermørke; med
Vaarlys og Sommer bare saavidt at Folk kunde
livnære sig med Sild og Vassvelling, og endda maatte
de lægge ut paa Sjøen paa svarte Vinteren, da alle
andre Fiskerfolk sat lunt hjemme; eller de klorte
sig fast i Sprækkene opover nakne Berget og skar
Utenggræs med Stutthorv om Sommeren og laa
ute paa vilde Vidden og satte Snarer om Vinteren,
og endda var ikke Bergingen bedre end at gik en
gjennem Grænden i Vaarknipa, hørte en Sulterautet
fra Fjøs til Fjøs. — Men inde i Byene og nede
paa Dalbunden sat Embedsmændene og skulde
likesom være Kulturbærere, men vandt ikke mere
end at tænke paa Maten imorgen og Gjælden til
Kræmmeren, for de var fattigere end en tysk Høker.
Og var det en Bonde i de brede Bygder eller
en Storkræmmer i Byene som hadde litt mere end
fra Haanden i Munden, saa sat de og blaaholdt
paa Skillingene, for alle hadde de nogengang kjendt
Pustet av Armoden i Nakken, og visste hvor kort
Veien til Fattigkassen var: blev Silda væk nogen
Aar eller faldt Fragtene, saa var det alle ni med
dem i Rappet.
Amerika, det hadde vi jo endnu — baade for
Storfolk og Bonde, og Bonden ialfald, han berget
altid Føden der, og kunde sende en Skilling hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
