Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
at spørre sig, hvad mere hun var villig til at gi,
blev hun Svar skyldig. Det fik gaa som det kunde,
hun blev vel snart klar over det, naar de fik snak
ket litt mere sammen.
Men næste Gang de taltes ved, hadde Fred
faat andet at tænke paa.
Midt paa Natten var han vaaknet av en Drøm,
utydeligere end Barndomsdrømmene, men vildere
og mere skræmmende. Han hadde fløiet mellem
høie, bratte, svarte Fjeldvægger, gjennem et uende
lig langt Juv, og svære hæslige Rovfugier hadde
forfulgt ham; tilslut orket han ikke slåa med Vin
gene mere, en dødelig Mathet grep ham, og den
forreste Fuglen var over ham, hakket Hui paa
Brystet og dråk av Blodet som strømmet ut
Men der var noget ved Drømmen, han ikke
ikke kunde huske: han blev liggende længe urørlig
og trodset Hjerteklapangsten som ikke gav sig,
saalænge han holdt Synet levende for sig. Pludselig
saa han det: den andre Fuglen var ikke en Rov
fugl, det var en hvit Svane, og den hadde prøvet
at redde ham fra Rovfuglen, men hadde ikke kunnet
følge dem. Og Svanen var Helen, han kjendte
hende paa Røsten; men hvetn var den andre, den
grufulde som dråk hans Hjerteblod og som han
syntes paa en mystisk Maate endogsaa hadde Ret
til det, — hadde Krav paa ham?
Som et nyt Lyn slog det ned i ham: det er
jo fordi jeg elsker Helen at jeg lider disse Kvalene!
Det blev skræmmende stilt om ham i det samme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
