Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
»
seiv; der var det varmt og godt nu, og de blev
sittende i to Kubbestoler foran Ovnen i det fremre
Rummet.
Av og til skiftet han Blyvandsomslaget, og
indiblandt passet han Varmen i Ovnene. Han
gjorde det ene som det andet mekanisk, han
kjendte det næsten som om ingenting av det
hele kom ham ved.
Sidste Gang han skiftet Omslaget, slog en
Tanke ned i ham: — jeg burde vel ha reist ned
til jeg fandt en Telefon og git Besked til Byen
— tænk om din Mor er ræd for dig, sa han.
— Det behøvdes ikke, sa hun. Mor vet ikke
hvor mange eller faa vi er, og jeg har jo over
nattet her før! Og du er da vel ikke kjed fordi
du maa bli her hos mig mat?
Han saa op paa hende; hun saa saa blek og
medtat ut, at Smilet blev såart og næsten bøn
faldende. Lille Ven, sa han, og reiste sig op. —
Lille Ven, sa han igjen og bøiet sig og kysset
hende. Hun gjorde ingen Motstand, og han kjendte
sig saa sikker og rolig med ett. Dette var jo det
naturligste i Verden. De var to levende Menne
sker som sat paa solide Kubbestoler indenfor tykke
Tømmervægger, og var glad i hverandre som et~
hvertsomhelst andet Par Mennesker. Drømmesy
nene blev bare naragtig Hjernespind i det samme.
Han stod og klappet hende. Hun hadde Øinene
fulde av Taarer. Han kysset hende paany, og hurt
la sig ind til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
