Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
— Det ser ut som det er saa laget, — at vi
skal ha hverandre, sa han.
— Vilde du ikke det, da? spurte hun og
-smilte litt.
Jo, sa han. Og naa slipper jeg dig aldrig
mere.
Det blev sent, Folk paa Gaarden var gaat tilro
for længe siden, og Fred merket med ett, at han
snaut orket holde Øinene oppe. Hun saa det og
:saa, hvor træt han var; det var vel bedst at faa
nogen Timers Søvn, sa hun. De fik jo Tid nok
at snakke sammen nu fremover, ikke sandt?
De ropte muntert Godnat til hverandre, da de
var i Seng, Døren imellem dem lot sig ikke lukke.
Varmen i Ovnene døde ut. Det var mørkt ute og
inde, og stilt og lunt. Hesten sparket ute i Stal
den en Gang, det var en tryg og hjemlig Lyd,
det og.
Hun visste ikke, hvor længe hun hadde sovet,
da hun vaaknet ved at nogen stønnet ynkelig inde
i Stuen. Hun satte sig op, lysvaaken. Nu hørte
hun det var Fred som ynket sig, — og litt
efter skjelnet hun Ordene: — Aa Gud, ta dette
fra mig.
Hun blev kald av Skræk, og arg paa sig seiv
paa samme Tid. Hun prøvet rope: Fred 1 — men
-eiet ikke Laat i Stemmen. Hun orket ikke ligge
der og lytte, satte Føtterne i Gulvet for at gaa ind
til ham. Au! hun hadde glemt Ankelen! Hun
støttet sig til Væggen, til Smerten gav sig litt, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
