Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
f,
han ogsaa hvad det var for et Fattigfølge som
gik efter Likvognen; nogen var halte og nogen
var blinde, nogen var fulde av Skurv og Skab,
og alle var de fillete som de værste Fugleskræmsler.
En av de fæleste Kjærringene kom bort og sa
at han lignet Sønnen hendes, som hadde været
borte i tredive Aar. Og en anden, som ikke var
stort likere, sa at her fik hun da igjen Gamle
kjæresten sin som hadde været borte i tredive
Aar: — men bare bi, vi skal nok [komme i Brude
seng endda, sa hun og klødde sig, saa Skurven
røk, og saa satte hun like paa ham og kysset ham.
Men naa sa Presten at han fik se om han
drog Kjendsel paa Likene. Han stod op paa
Hjulakslen og saa: der laa Liket av Helen i den
ene Kisten, og han seiv laa død i den andre.
Men Kistelaakkene stod paa Kant mellem
Kistene, og paa dem sat det en Rødkjælke og sang
saa vent som han aldrig hadde hørt en Fugl synge
før. Og den sat ikke paa noget Kistelaak, men i
en Guldakacia, og det var ikke ved en Braate i
Granskogen de var, men ute paa en grøn Eng
med høie Palmer rundt om; midt paa Engen stod
Guldakaciaen, og under den laa han seiv og hørte
Rødkjælken fløitet.
Saa var det én som bøiet sig over ham og
sa: — Er du der, min egen Gut? Husker du ikke
Mor? Det er jo mig du har tænkt paa hele Ti
den! — Og hun hadde det deiligste Ansigt én
kunde se for sine Øine; Haaret var fint og sort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
